2022 Bourgogne Blanc, Les Veuillots, Jérémy Arnaud – Magnum

2022 Bourgogne Blanc, Les Veuillots, Jérémy Arnaud – Magnum

kr. 650,00

Bourgogne Blanc “Les Veuillots” er fra helt nye marker, tilplantet med Chardonnay i 2019. Der er to udgaver, en er lagret på betonæg den anden på brugte fade. Begge er allerede ret charmerende. “Ovoide” – betonæg udgaven er den mest moderne, meget ren og let mineralsk i udtrykket, super velegnet til mad. Den fadlagrede udgave “Bois” har smag og karakter som man kender det fra andre gode hvide Bourgogner.

 

Sammenlign vare

Domaine Jérémy Arnaud

Historien om dette domaine tager afsæt i en ung knægt der i skolen ikke ligefrem var mønsterelev. Det var dog indtil han sad på vinskolen i Beaune og ansporede sin drøm for fremtiden. Den gik målrettet på at skabe sit eget og lave vin under eget navn.

Hans opvækst var også i vinens verden med forældrenes vinproduktion i Chablis. Han har derfor siden ganske lille haft alle processer omkring vindyrkning helt tæt på.

Jérémy Arnaud har dog valgt at gå egne veje i stedet for at tilslutte sig familieejendommen, der leverer vin til kooperativet La Chablisienne. Den vej er hård og man må starte i det små. Derfor er der foreløbigt blot to cuvéer at få fra den unge mands hånd. Begge fra 1. Cru marken “Vau de Vey”.

Filosofien for Jérémy er klar. Så lidt indblanding i kælderen som overhovedet muligt. Det betyder ingen form for manipulation med gær, enzymer eller bakterier. Som vinmager har man alene den pligt at hjælpe vinen på vej, og ikke forsøge at ændre den til noget den ikke er. Det er arbejdet i vinmarken der er afgørende for hvor god en vin kan blive. Derfor optimeres forholdene i vinmarken med mange forskellige tiltag, og helt uden brug af pesticider og maskiner. Der arbejdes ud fra biodynamiske principper fra A-Å.

Vinene håndhøstes på optimale tidspunkter på den stejle 1. Cru “Vau de Vey” mark. Vinstokkene er plantet i hhv. 1980 og 1985 og har en perfekt alder til at yde topkvalitet. Hele klaser presses nænsomt inden gæringen finder sted.

Halvdelen af Vau de Vey lagres gennem et år på fade hvoraf ca. 10% fornyes, og den anden halvdel lagrer på ståltank. Efter et år blandes vinene til en cuvée og lagres yderligere et år inden de frigives til salg.

La Grande Chaume er en parcel eller “Lieu-dit” på Vau de Vey der grundet sin placering yder planterne de bedste betingelser, og i sidste ende en ekstra fjer i hatten. Det er kun den absolut bedste most der bruges til denne cuvée som lagrer hele to år på fade inden den tappes. Kun 10% af fadene er nye.

Ingen af vinene filtreres ved aftapning.

Årgang

Distrikt

Drue

Flaskestørrelse

Land

Producent

Kommune

Type

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.