-
2022 Son de Arrieiro Blanco, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro
kr. 240,00Treixadura, Lado og Loureira er de 3 anvendte druer til de hvide vine fra Son de Arrieiro. Førstnævnte er den mest benyttede med en andel på ca. 80-90 %.
Druerne vinificeres hver for sig på ståltanke og ligger længe på lie’en for at intensivere energien og give liv til frugten i vinen. Lagringstiden inden de tappes på flaske er omkring 6 mdr.
Du kan drikke denne uden nogen former for mad, men stik den gerne nogle muslinger, friske eller konserverede, rejer, rå eller kogte. I det hele taget alle mindre dyr fra havet, samt letsaltede retter af fisk og grøntsager. Den er frisk, næsten i den sprøde ende, men alligevel rundet af. En god syre skal nok sørge for du tager en tår mere.
Alle vinmarker plejes med maksimalt fokus på miljøet og som Xulia siger, “jeg tilsætter ingenting”. Alt er biologisk og økologisk, og der tilsættes kun ganske lidt svovl når vinene aftappes, men kun hvis det er nødvendigt.