Alsace – Agathe Bursin

Siden 2001 har Agathe Bursin haft ansvaret for vinene på det 6 ha. store domaine i den sydlige del af Alsace.

Hun har siden hun var ganske lille været med i kældrene og smagt vinene sammen med sine bedsteforældre, siden sine forældre, men nu har hun altså stået på egne ben i mere end 20 år.

Flere af vinene er i dag certificerede økologiske og biodynamiske, hvilket har været en naturlig måde for hende at dyrke sine vine gennem mange år. Alle vinene vinificeres uden brug af svovl, hvilket er med til at bevare den høje spændstighed og energi i vinene. Det er først ved aftapning at der tilsættes en smule svovl.

Agathe har sin erfaring fra sine forældre, men har også lært i både Rhone og i Bourgogne. 

Vinene.

Hendes Pinot Noir macereres med delvis hele klaser i ca. 8 dage og lagrer på brugte fade fra Ramonet i Bourgogne, for at få tilføjet den ekstra dimension som fadet bidrager med.

De hvide byder på stringente vine i glasset. De lagres delvist på ståltanke og delvis på gamle foudres af egetræ.

Hendes L’As de B står for Assemblage de Bollenberg og er en blanding af Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Blanc, Sylvaner og Muscat. Alle druer høstes og vinificeres sammen til hvad der i princippet er en Edelzwicker i meget høj kvalitet.

Pinot Gris fra Dirstelberg er frisk og juicy, har en god volume med en dejlig rensende syre. Dirstelberg er kendetegnet ved at have “grés rose” som jordbund, den såkaldte lyserøde sandsten. 

Riesling fra samme mark høstes af gamle vinstokke. Den byder på stort duftspektrum, høj volume og megen vin i glasset med en smule restsødme, der dog sættes på plads af en tilstedeværende syre.

Grand Cru marken Zinnkoepflé leverer en rig Riesling fra den kalkholdige jordbund. Det er den højst beliggende vinmark med sine 420 meter. Du kan med fordel lagre en vin som denne 5-10 år.

 

Vine fra Agathe Bursin

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.