2022

Viser 1–12 af 46 resultaterSorteret efter popularitet

    • 2022 Sancerre Blanc, Alexandre & Antoine Vetois

      kr. 325,00

      Sancerre Blanc kommer fra et plot på “Le Bois Sergent” i Champtin i byen Crézancy-en-Sancerre.

      Marken vender mod sydøst og jorden består af kalkholdig lerjord. En jordtype der både giver vinen kropog fylde, men også friskheden og de sprøde noter man kender Sancerre for.

      Alt dyrkes biodynamisk og bliver snart certificeret økologisk.

      Alt er håndarbejde og filosofien om at det hårde arbejde i vinmarken betaler sig for det resultat man får i kælderen mærkes tydeligt.

      Vinen lagres på skallerne i rustfri ståltanke for at tilføje struktur og krop i 10 måneder. Herefter hviler flaskerne yderligere 5-6 måneder inden de sættes til salg. Omhyggelig og præcision går hånd i hånd her. Ingen hurtige løsninger, man går hellere en omvej for selv den mindste gevinst.

    • 2022 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines

      Den oprindelige pris var: kr. 400,00.Den aktuelle pris er: kr. 225,00.

      80% Viura, 9% Calagraño, 4% Garnacha Blanca, 3% Maturana Blanca and 3% Malvasía Riojana. Således lyder blandingen, som dog kan variere fra år til år. Alle fra vinstokke i Rioja Alavesa der er omkring 100 år gamle produceres vinen Iraun.

      Spontan gæring foregår i rustfri ståltanke, hvorefter vinen hældes på brugte franske fade på 600 liter hvor den lagres på lie’en. Efter ca. 7 måneder tappes den uden filtrering.

      Navnet Iraun betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen er af den friske type, hvor fadlagringen giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.

       

    • 2022 Chablis, Vallée Clabory, Jérémy Arnaud

      kr. 355,00

      Marken dyrkes biodynamisk og planterne opbindes efter Guyot Simple metoden. Plantetætheden er høj, 8700 planter pr. hektar med flere forskellige kloner blandet.

      Klaserne presses hele og mosten gæres på stål. Vinene lagres på fade hvoraf 10-15 % er nye. Efter 1 års lagring blandes vinene fra fadene til den færdige cuvée, og lagres yderligere næsten et år på tanke inden aftapning.

      Imponerende hvad en “almindelig” Chablis kan i glasset.

    • 2022 Ana de Altún, Viura – Malvasia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 190,00

      Ana de Altún er en hyldest til Alberto og Ikers mor.

      Vinen er blandet af ca. 85 % Viura og 15 % Malvasia. Vinstokkene er plantet er brødrenes bedsteforældre og er i dag 30-60 år gamle.

      Skråningerne som vinmarkerne ligger på er så stejle at al arbejde i løbet af året, samt høsten foregår ved håndkraft.

      Efter en kort koldmaceration/udblødning gæres druerne i franske fade ved 16 grader i 20-30 dage. I den efterfølgende lagringsperiode på ca. 3 måneder ligger skallerne endnu sammen med vinen, og omrøres en gang om ugen.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

       

       

       

       

    • 2022 Chablis 1. Cru, Vau de Vey, La Grande Chaume, Jérémy Arnaud – magnum

      kr. 1.200,00

      Fra en lille parcel på den stejle 1. Cru mark “Vau de Vey” plukkes druerne til en helt særlig Chablis. La Grande Chaume hedder stykket der på fransk benævnes som “lieu-dit” (stykket imellem).

      Vinstokkene er mere end 40 år, og der presses nænsomt hele klaser, der gæres ved naturens egen kraft og helt uden indblanding fra kulturgær, eller fremmede kulturer.

      Vinen lagrer hele to år på franske barrique på 228 liter, samt 300 og 500 liters fade. Modigt i tider hvor vintrenden dikterer friskhed fremfor dybde, men det er heldigvis ikke bestemt af nogen hvordan god vin skal laves for at smage fantastisk.

      La Grande Chaume er en charmetrold som ung, men kan uden tvivl lægge yderligere lag på ved 10-15 års lagring.

    • 2022 Cuesta de los Olivos, Finca Millara, Ribeira Sacra

      kr. 250,00

      Fra stejle skråninger i Ribeira Sacra med den skifer i jordbunden som er med til at give Menciadruen friskheden til los Olivos. Den imponerer med intense aromaer, en enorm drikkevenlig og alligevel struktureret vin. Hver eneste Mencia drue er håndhøstet til de 6600 flasker. Den kan uden problem drikkes i store slurke og bør serveres ved 14-16 grader.

    • 2022 Garnacha, Garganta del Aguila, Sierra de Gredos

      kr. 160,00

      Det er klart at Sierra de Gredos vinene er blevet så efterspurgt de senere år.

      Garnacha er ideel at dyrke i lidt køligere egne for at trække modningsprocessen lidt ud og bevare lidt kølighed og syre i vinene. Det er så læskende hvis du nyder vinen ved 14 grader, den drikkes nemt uden mad.

      Garganta del Aguila kommer fra ældre vinstokke dyrket i ca. 1000 meters højde. Markerne dyrkes økologisk og vinene tilvirkes så naturligt som muligt, men under Ruth de Andres kyndighed. Ruth er ønolog hos flere små producenter.

      Druerne gæres i cementtanke med naturligt forekommende gær og lagres på ubehandlede tanke af cement hvilket giver vinen mulighed for at ånde under lagring.

      Er du til naturlig rødvin i store slurke, så rammer i hinanden her.

       

       

       

       

    • 2022 Lagariza, Finca Millara, Ribeira Sacra

      kr. 190,00

      Fra terrassemarker der spejler sig i Mino floden høstes Mencia druerne til Lagariza.

      Alt markarbejde foregår i hånden. De stejle skråninger tillader ikke maskiner.

      Når druerne er bragt til vineriet koldmacereres de i kort tid inden den alkoholiske gæring starter. Begge dele i små temperaturkontrollerede ståltanke. Den malolaktiske gæring får også lov at indfinde sig i samme små tanke.

      Efter ca. 6 måneders lagring tappes vinene på flaske og nu her endnu et år efter aftapningen er vinen perfekt at drikke. Tag den ved 13-14 grader i store slurke og lad dig forføre af Mencia’s mange budskaber.

      Grundet den ret naturlige tilgang at lave vinen på, holder den sig fortrinligt åben 2-3 dage på køl.

    • 2022 Bourgogne Blanc, Les Veuillots, Ovoide, Jérémy Arnaud

      kr. 295,00

      Bourgogne Blanc “Les Veuillots” er fra helt nye marker, tilplantet med Chardonnay i 2019. Der er to udgaver, en er lagret på betonæg den anden på brugte fade. Begge er allerede ret charmerende. “Ovoide” – betonæg udgaven er den mest moderne, meget ren og let mineralsk i udtrykket, super velegnet til mad. Den fadlagrede udgave “Bois” har smag og karakter som man kender det fra andre gode hvide Bourgogner.

       

    • 2022 Kalamity White, Rioja, Oxer Wines

      kr. 1.100,00

      60% Viura, 10% Calagraño, 30% Garnacha Blanca, Maturana Blanca,  Malvasía Riojana og Torrontés. Således lyder blandingen, som dog kan variere fra år til år. Alle fra vinstokke i Rioja Alavesa, med undtagelse af Garnacha Blanca som kommer fra Rioja Alta. Stokkene er omkring 100 år gamle.

      Kalamity White er modsvaret til den røde Kalamity, som ifølge Oxer er vin i Grand Cru niveau. Alle druesorter står plantet på samme marker som til den røde udgave, og der er stokke nok til at give i alt ca. 2100 flasker. Vinmarkerne ligger i ca. 600 meters højde.

      Druerne til vinen presses i hele klaser, gæres ved hjælp af egne gærkulturer. Det hele i rustfrit stål, herefter hældes vinen på 600 liters brugte fade hvor den malolaktiske gæring og efterfølgende lagring i 10 måneder foregår.

      Det her er den første hvide Rioja jeg har smagt med citrusnoter, den er så frisk, så lang og rig i sin smag. Det er en vin der flytter grænser for hvad de hvide druesorter kan udrette under de rette forhold.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.