Blot 30 kilometer fra den nordspanske kystby San Sebastian finder man Bodega Aitaren.
Vinhuset er ret nyt og første årgang fra ejeren Jon Eizagirre og hans team er 2015.
Vinmarkerne dyrkes med største respekt for miljøet og der benyttes udelukkende biologiske produkter som gødning osv.
Markerne er tilplantede med druen Hondarrabi Zuri som på fransk kaldes Gros Courbu. Vinstokkenes alder er hhv. 13, 15, og 17 år på de forskellige parceller.
Al høst foregår med håndkraft og druerne transporteres i 10 kilos kasser for at undgå at druerne brister før de ender i gæringstankene.
Vinene er gastronomisk orienterede og kalder på egnens mange fisk, skaldyr, friske som saltede og ikke mindst oliven, skinke osv. De kendetegnes som friske med høj syre, lang citruspræget smag med saltudtræk.
Første årgang i Danmark er 2021.