2021 Aitaren, Getariako Txakolina, Bodega Aitaren

2021 Aitaren, Getariako Txakolina, Bodega Aitaren

kr. 270,00

Aitaren er største af de to vine fra Bodega Aitaren. Den kommer fra Getariako, et af de tre små Txakoli områder beliggende tæt på San Sebastian.

Vinen er lavet på Hondarrabi Zuri (Gros Courbu) og gæres i store træfade, inden den hældes på 750 liters franske fade og lagrer ca. 10 måneder inden den aftappes. Fadene klæder vinen på bedste vis og bidrager med tyngde, et løft i fylde og ikke mindst længden i smagen. Et stærkt eksempel på Txakolis potentiale når det lægges i rette hænder.

Vinen minder dig muligvis om hvid Bourgogne et øjeblik. Det er den friske frugt og fadet der er smedet så flot sammen der danner sammenligningen.

Smagen er tør, fyldig af frugten i vinen og løftet så flot af fadets integration. Det er rent og det er holdt godt på plads.

 

 

Sammenlign vare

Blot 30 kilometer fra den nordspanske kystby San Sebastian finder man Bodega Aitaren.

Vinhuset er ret nyt og første årgang fra ejeren Jon Eizagirre og hans team er 2015.

Vinmarkerne dyrkes med største respekt for miljøet og der benyttes udelukkende biologiske produkter som gødning osv.

Markerne er tilplantede med druen Hondarrabi Zuri som på fransk kaldes Gros Courbu. Vinstokkenes alder er hhv. 13, 15, og 17 år på de forskellige parceller.

Al høst foregår med håndkraft og druerne transporteres i 10 kilos kasser for at undgå at druerne brister før de ender i gæringstankene.

Vinene er gastronomisk orienterede og kalder på egnens mange fisk, skaldyr, friske som saltede og ikke mindst oliven, skinke osv. De kendetegnes som friske med høj syre, lang citruspræget smag med saltudtræk.

Første årgang i Danmark er 2021.

 

Land

Distrikt

Drue

Producent

Årgang

Flaskestørrelse

Type

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.