2023 Macon-Fuissé, Les Perriéres, Sophie Cinier

2023 Macon-Fuissé, Les Perriéres, Sophie Cinier

kr. 275,00

Sophie Cinier’s Macon-Fuissé “Les Perriéres” ligger som et lille plot midt inde mellem de marker hvor hun og andre dyrker Pouilly-Fuissé 1. Cru “Les Perriéres. Præcis det plot har fra gammel tid ikke ret til at bære navnet Pouilly-Fuissé. Hun aner ikke hvorfor og INAO har ikke nogen forklaring på det heller. Derfor er vinen en Pouilly-Fuissé 1. Cru rent geografisk, men uden ret til at have det stående på etiketten. Vinstokkene er lige så godt disponeret som markerne rundt om. Vinen er præget af friske stenfrugter, den har et flot syrebid, rigtig god længde og en mineralsk finish. Chardonnay har mange ansigter, og det her er et af de kønne i flokken.

Billede er fra 2018-årgangen

Sammenlign vare

Sophie Cinier – Pouilly Fuissé

Bourgogne

I 2005 sætter Sophie Cinier sin første etikette på egen vin efter at have overtaget familiedomainet efter sin far. I dag 15 år senere er hun en stjernevinmager. En af dem der endnu går under radaren, men spørgsmålet er hvor længe.

Sophie laver vin fra familiens blot 3,5 ha vinmarker i og omkring Pouilly Fuissé. Alt foregår i praktik efter biodynamiske og økologiske principper, og der tilsættes intet andet undervejs fra jord til bord end sulfitter.

Det er svært at leve af en så lille produktion, og kælderkapaciteten giver plads til mere vin. Hun køber derfor druer fra økologiske avlere hun kender særdeles godt, altid fra samme parceller, således at hun er fortrolig med sit materiale.

Alle vine er klokkeklare eksempler på deres respektive appellationer. De mindre vine som Bourgogne Chardonnay og Macon-vinene gæres og lagres på ståltanke for at bevare deres mineralske udtryk sammen med den fine frugt bedst muligt. De større vine fra Pouilly-Fuissé vinificeres og lagres på ældre fade, og Vers Crâs lagrer på en blanding af 10 % nye fade, resten ældre fade.

Vinene gæres ved hjælp af den naturlige gær, ingen tvivl om deres sprøde livlige syre og vibrerende frugt fornemmes pga. de naturlige gærkulturer.

Sophie manipulerer mindst muligt med sine råvarer og lader vinene tale deres eget tydelige sprog.

Årgang

Distrikt

Drue

Flaskestørrelse

Land

Producent

Type

Kommune

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.