Spanien

Viser 49–60 af 111 resultaterSorteret efter pris: lav til høj

    • 2023 Marko Gure Arbasoak, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      kr. 275,00

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinen Marko Gure Arbasoak kommer.  Druerne lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) 60 % og Hondarribi Zuri (Gros Corbu) 10 %, samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) 10 %.

      70 % af vinen spontangærer i ældre foudres og 500 liters franske fade. Resten gæres i ståltank. Herefter lagres vinen ca. 9 måneder på lie’en med samme fordeling mellem fade og stål.

      Aftapningen sker uden filtrering.

      Fra Jyllandsposten 22/10-2023 om 2021 årgangen…

      Dragende, næsten underspillet hvid fra baskerlandet i det nordligste Spanien. Stilistisk helt sin egen, på den måde spejler den sit ophav med stor autenticitet. En præcis vin med nerve og en indre koncentration. Delvist fadgæret og lagret ni måneder på bærmen. Fuld af pærekvæde, saltet citron, halm, et strejf af syltet asie, og røgede sur lie-noter. Smagen er utrolig frisk, fast og præcis, aldrig klæbende eller tung, bare et fast greb, og så kommer der tørret frugt og salte harmonier i finalen. Biodynamisk dyrket. Vin for åbensindede sjæle med trænede ganer og sans for detaljen. 93 point.

      5 Stjerner

    • 2025 Albamar O Sebal, Bodegas Albamar, Rias Baixas

      kr. 275,00

      O Sebal er det tætteste vi kommer naturvin fra Xurxo.

      Hele Albarino drueklaser presses og gæres, mosten køles så den ikke gennemgår malolaktisk gæring. Der tilsættes ingen sulfitter undervejs, og vinene lagrer på lie’en 9-11 måneder inden aftapning. Ingen filtrering, ingen klaring, ingen stabilisatorer eller svovl, så nøgen som ingen andre af hans vine.

    • 2022 Rambla Peligrés, Casa Balaguer, Alicante

      kr. 275,00

      Garnacha der er frisk og energisk med god struktur og stramt styret af en markant syre er præcis hvad der venter i Rambla Peligrés.

      Der høstes naturligvis manuelt og druerne fragtes i 20 kg. kasser.

      30 % hele klaser gæres med i cementtanke, og der laves en nænsom punch down i 12-15 dage. Herefter presses der let inden vinen hviler 10-12 måneder på cement.

      Det er vigtigt for Marta og Andrés at bevare frugtens intensitet og det mineralske præg.

    • 2023 Vina Guerán, Casa Balaguer, Alicante

      kr. 275,00

      Vina Guerán er vinen der dels omkranser huset Balaguer, men også den vin vinmark hvorfra det hele startede.

      Jordbunden varierer fra sandet jord i den lavest beliggende del og mere kalkholdig jord med ler og limestone på den øverste del.

      Der benyttes Monastrell og den gamle lokale variant, Arcos til Vina Guerán.

      Monastrell høstes manuelt og druerne fragtes i 20 kg. kasser til sorteringsbordet. Vinen gæres i cementtanke med ca. 20 % hele klaser. En daglig forsigtig punch down foretages i 12-15 dage. Herefter presses druerne og vinen hældes om på 500 liters brugte egetræsfade hvor den malolaktiske gæring og efterfølgende 12 måneders lagring sker.

      Arcos fermenteres i 1000 liters fade med 50 % hele klaser. Efter 10 dage presses druerne let og mosten gennemgår malo på amforaer af ler hvor også den 10-12 måneder lange lagring finder sted.

      Den endelige assemblage finder først sted efter separat lagring.

    • 2024 El Carro de la Mata, Casa Balaguer, Alicante

      kr. 275,00

      El Carro de la Mata er Moscatel med et ekstra gear. Ikke mindre end 30 dages kontakt med skallerne giver en dyb aroma til vinen. Vinen lagres 6 måneder på amforaer. Smagen er meget lang og har samtidig det lidt salte fra lagunens saltvand.

      Stokkene er pre-phylloxera Moscatel de Alejandria og vokser rundt om Laguna de la Mata hvorfra vinen har sit navn.

       

       

    • Vermut Aire

      kr. 275,00

      Vermut Aire er en udfordrende vermouth. Den har et bredt smagsspektrum takket være de vilde blomster og urter, blandet med eksotiske frugter til den i forvejen udfordrende og særlige Muscatvin der danner basen.

      Vinen er koncentreret med druemost, den bitre aromatiske profil kommer fra malurt. På den florale side finder man hyldeblomst, orange og hibiscusblomster. Mango, ananas, jordbær og hindbær er med til at tage dig gennem de frugtige nuancer og de mere sensuelle og provokative smage kommer fra bla. lakrids, basilikum, kardemomme, ingefær og kanel.

      Den er “25 % stimulerende, 29 % uventet, 24 % sensuel, 22 % dyb = 100% udfordrende”.

       

       

    • 2021 Son de Arrieiro Tinto, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro

      kr. 300,00

      Druerne til de røde vine er Souson, Caino Tinto, Brancellao og Ferrol. De fleste af parcellerne er mellem 60 og 80 år gamle.

      Alle druer høstes og vinificeres hver for sig og lagres herefter på ståltanke i 12-15 måneder.

      Der tilsættes kun en minimal mængde af svovl, og kun hvis det er nødvendigt.

      Der er meget i de røde vine herfra der minder mig om rød Bourgogne. Ikke Pinot-smagen, men den rene duft, den røde fine frugt, rankheden og den forfriskende syre. Det er ikke for at sammenligne den med nogen anden vin, for Ribeiro vinene er helt sine egne, men de har samme læskende effekt som røde Bourgogner her.

       

    • 2022 Son de Arrieiro Blanco, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro

      kr. 300,00

      Treixadura, Lado og Loureira er de 3 anvendte druer til de hvide vine fra Son de Arrieiro. Førstnævnte er den mest benyttede med en andel på ca. 80-90 %.

      Druerne vinificeres hver for sig på ståltanke og ligger længe på lie’en for at intensivere energien og give liv til frugten i vinen. Lagringstiden inden de tappes på flaske er omkring 6 mdr.

      Du kan drikke denne uden nogen former for mad, men stik den gerne nogle muslinger, friske eller konserverede, rejer, rå eller kogte. I det hele taget alle mindre dyr fra havet, samt letsaltede retter af fisk og grøntsager. Den er frisk, næsten i den sprøde ende, men alligevel rundet af. En god syre skal nok sørge for du tager en tår mere.

      Alle vinmarker plejes med maksimalt fokus på miljøet og som Xulia siger, “jeg tilsætter ingenting”. Alt er biologisk og økologisk, og der tilsættes kun ganske lidt svovl når vinene aftappes, men kun hvis det er nødvendigt.

       

    • Manzanilla, Velo Flor, Bodegas Alonso

      kr. 300,00

      Velo Flor er resultatet af de bedste vine fra Jerez Superior marker.

      Vinene der er tilsat den fineste form for destillat, fra top Armagnac-producenten Laberdolive, er på 15 % alkohol. Den er lagret 9-10 år under flor i egne kældre, hvilket er længere end de fleste andre Manzanillas.

      Alle vine ligger på amerikanske 600 liters egetræsfade indtil aftapning.

      Velo Flor er en ret fyldig vin af sin slags, læskende og salt, men med langt længere smag end det Manzanilla normalt kendes for.

       

    • (2019) A Argallada de Xulia rosé, Son de Arrieiro, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro

      kr. 300,00

      A Argallada er en fænomenal rosévin. Den er skabt af “free run” juice princippet hvor kun den fritløbende most inden druerne presses benyttes. Det er den pureste most af alle tilstedeværende druer, blå som grønne, der løber fra her. De samles i et kar, således det kun er druernes egen vægt der får skindet til at briste så mosten begynder at sive.

      Mosten gæres/vinificeres på stål, hvor den efterfølgende lagres i ca. 3 år.

      Ribeiro har ikke en egentlig klassifikation for rosé vine, så etiketten fortæller blot at den er lavet af Xulia (Mar Bande Pivida), deraf navnet A Argallada de Xulia.

      Årgange 2019 fremgår ikke af etiketten, her er det igen noget lovmæssigt fnidder, men den lange lagring har ikke gjort vinen mindre interessant. Den er så frisk, meget fyldig og et drømmeeksempel på hvor god rosévin kan være, men i virkeligheden hører den til i en egenkategori. En kategori vi endnu ikke har opfundet.

       

    • 2021 La Cicatera, Garnacha, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 300,00

      La Cicatera var en af de vine jeg forelskede mig i ved aller første smagning med Alberto og Iker. Garnacha vinstokkene vokser i marker omkring Banos de Ebro i ca. 500 meters højde. Markerne består af kalkholdig jord med sandsten.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 6 måneder på franske fade og derefter 8 måneder i cementæg.

      Vinen er frisk og nyder godt af Garnachas sødmefulde frugt, men den højtliggende kalkholdige jord holder vinen i stram snor. Dvs. du får masser af charme og god frisk syre i samme mundfuld. Kan nydes som ung ved 14-16 grader, heldigvis!

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Førsteklasses garnacha fra kalkrig parcel med en distingveret, transparent signatur. Saftspændt og animerende, alt er i lod og vage her. Druens velkendte bolsjesødme er holdt flot i skak. Forfinet floral parfume, luftig, kalket frugt, levende syre og søde tanniner. 93 point.

      4 stjerner

    • 2022 La Cicatera, Garnacha, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 300,00

      La Cicatera var en af de vine jeg forelskede mig i ved aller første smagning med Alberto og Iker. Garnacha vinstokkene vokser i marker omkring Banos de Ebro i ca. 500 meters højde. Markerne består af kalkholdig jord med sandsten.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 6 måneder på franske fade og derefter 8 måneder i cementæg.

      Vinen er frisk og nyder godt af Garnachas sødmefulde frugt, men den højtliggende kalkholdige jord holder vinen i stram snor. Dvs. du får masser af charme og god frisk syre i samme mundfuld. Kan nydes som ung ved 14-16 grader, heldigvis!

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Førsteklasses garnacha fra kalkrig parcel med en distingveret, transparent signatur. Saftspændt og animerende, alt er i lod og vage her. Druens velkendte bolsjesødme er holdt flot i skak. Forfinet floral parfume, luftig, kalket frugt, levende syre og søde tanniner. 93 point.

      4 stjerner

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.