2022 Marko Gure Arbasoak, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

2022 Marko Gure Arbasoak, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

kr. 275,00

Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinen Marko Gure Arbasoak kommer.  Druerne lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) 60 % og Hondarribi Zuri (Gros Corbu) 10 %, samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) 10 %.

70 % af vinen spontangærer i ældre foudres og 500 liters franske fade. Resten gæres i ståltank. Herefter lagres vinen ca. 9 måneder på lie’en med samme fordeling mellem fade og stål.

Aftapningen sker uden filtrering.

Fra Jyllandsposten 22/10-2023 om 2021 årgangen…

Dragende, næsten underspillet hvid fra baskerlandet i det nordligste Spanien. Stilistisk helt sin egen, på den måde spejler den sit ophav med stor autenticitet. En præcis vin med nerve og en indre koncentration. Delvist fadgæret og lagret ni måneder på bærmen. Fuld af pærekvæde, saltet citron, halm, et strejf af syltet asie, og røgede sur lie-noter. Smagen er utrolig frisk, fast og præcis, aldrig klæbende eller tung, bare et fast greb, og så kommer der tørret frugt og salte harmonier i finalen. Biodynamisk dyrket. Vin for åbensindede sjæle med trænede ganer og sans for detaljen. 93 point.

5 Stjerner

Sammenlign vare

Oxer Bastegieta er en dedikeret og kunstnerisk disciplineret vinmager. Og så er han selvlært.

Hans forældre drev i hans barndom og ungdom en restaurant i det bakkede baskiske vinområde Bizkaiko Txakolina nær Bilbao. Hans far købte i 1999 en vinmark som han bad Oxer om at passe, for at producere noget hvidvin der kunne tjene som husets vin på familiens restaurant. Det gjorde han så, uden skoling, men med nysgerrighed og ved at føle sig frem. Med meget beskedent udstyr var han i stand til at henrykke stedets gæster og han indså at vinens vej gav mening at forfølge.

Knapt ti år senere etablerede han sit nuværende navn, flyttede til Rioja Alavesa, købte små bidder af nogle vinmarker og begyndte det eventyr han stolt bærer fanen for.

Han har siden sin da, spenderet hver en tjent euro på at erhverve små parceller med gamle vinstokke. De fleste af vinmarkerne i Rioja Alavesa ligger i ca. 600 meters højde, de ældste dateret tilbage til 1903.

Han har også erhvervet en lille højtbeliggende parcel i Toro, hvorfra han laver vinen Kuusu. Vinmarkerne som hans far købte dengang, er stadig en betydelig del af hans portefølje. Ejendommen som fulgte med hedder Marko, derfor bærer alle vinene fra Oxers Txakolivine navnet Marko.

Han har siden sin start, spenderet hver en tjent euro på at erhverve små parceller med gamle vinstokke. De fleste af vinmarkerne i Rioja Alavesa ligger i ca. 600 meters højde, nogle af dem dateret tilbage til 1903.

Udgangspunktet for hans markarbejde er biodynamik, hvilket er med til at give vinene det liv og energi som de alle besidder. Det er meget udtryksfulde vine og en af de væsentlige faktorer er at alle vine spontangærer ved hjælp af naturlig gær.

Han benytter rustfrit stål, amfora og flere slags fade til lagring og vinificering af sine vine. I Txakoli laver han endda en vin under flor på gamle sherry fade.

Oxer er som sine vine, bedre i morgen end i går. Man lærer noget hele tiden.

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.