Manzanilla, Velo Flor, Bodegas Alonso

Manzanilla, Velo Flor, Bodegas Alonso

kr. 300,00

Velo Flor er resultatet af de bedste vine fra Jerez Superior marker.

Vinene der er tilsat den fineste form for destillat, fra top Armagnac-producenten Laberdolive, er på 15 % alkohol. Den er lagret 9-10 år under flor i egne kældre, hvilket er længere end de fleste andre Manzanillas.

Alle vine ligger på amerikanske 600 liters egetræsfade indtil aftapning.

Velo Flor er en ret fyldig vin af sin slags, læskende og salt, men med langt længere smag end det Manzanilla normalt kendes for.

 

Sammenlign vare

Bodegas Alonso i Sanlúcar de Barrameda blev etableret i 2015 af brødrene Fernando og Fransisco Asencio.

Bodegaen er en sammenlægning af 3 gamle Bodegaer, Pedro Romero, Fernando Mendez, og Gaspar Florido. Førstnævnte var dog allerede ejer af de to andre siden 2006.

Alle tre huse var specialister i gamle soleraer og var kendte for Manzanillas, Oloroso, Palo Cortado og Amontillado. Samlet har Bodegas Alonso omkring 250.000 liter lagret vine i deres kældre. Ud af alle de mange fade vælges kun enkelte til aftapning, så alle vine er stærkt limiterede. Fælles for de tre typer, Oloroso, Palo Cortado og Amontillado er at de har en gennemsnitsalder på omkring 40 år, som giver vinene en enorm koncentration og dybde.

Deres Manzanilla, Velo Flor er et resultat af flere vine. Dels fra egne marker, men også fra købte vine. Asencio brødrene arbejder i alle processer ud fra højest opnåelig kvalitet, og er også meget selektive ift. den hvidvin de benytter til Velo Flor. Der benyttes udelukkende hvidvin fra Jerez Superior vinmarker, de bedste med andre ord.

En Manzanilla skal som bekendt tilsættes en smule alkohol for at nå de krævede 15 %, og i næsten alle tilfælde benyttes en tilfældig billig finsprit, men også her er Bodegas Alonso gået et skridt videre og får et rent destillat fra den berømte Armagnac producent Laberdolive.

 

Land

Distrikt

Drue

Producent

Flaskestørrelse

Type

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.