Champagne Grand Cru Blanc de Blancs, Brut Nature, Christophe Pitois – Magnum

Champagne Grand Cru Blanc de Blancs, Brut Nature, Christophe Pitois – Magnum

kr. 1.200,00

Christophes Blanc de Blancs er blandet af flere Grand Cru marker omkring Le Mesnil sur Oger.

Jordbunden er gammel havbund og består derfor af store dele flint og kridt, helt ideelt til dyrkning af Chardonnay.

Christophe er enormt omhyggelig med sit markarbejde, han er meget bevidst om at anstrengelser i marken giver belønning i kælderen.

For at bevare mest mulig friskhed gærer han sine vine på ståltanke og lagrer dem typisk 6-8 måneder inden de tappes på flaske. Grand Cru Blanc de Blancs ligger 3-4 år på gærresterne inden degorgering. Ingen sukker tilsættes til Brut Nature.

Det her er rendyrket håndværk fra en sand mester.

Sammenlign vare

Christophe Pitois er en ny stjerne i Champagne. En vinbonde og vinmager med dybe rødder og stærk personlighed i det berømte Grand Cru-terroir Le Mesnil-sur-Oger.

Christophe har i årevis dyrket familiens Chardonnay-marker med største omhu og respekt. Ligesom sine forældre har han primært solgt druerne til andre kvalitetshuse, og i en årrække vinificerede han også vin til andre, som senere blev solgt til høje priser under andres navne. Nu træder han endelig frem under eget navn og egne labels, og resultatet er i særklasse. Hans første vine under eget navn blev frigivet i maj måned 2024.

Økologisk dyrkede Grand Cru-marker danner fundamentet for vinene. I kælderen arbejdes der præcist og skånsomt. Vinificering i ståltanke for at bevare renhed og præcision, og en nænsom lagring på enten franske fade i maksimalt seks måneder for mere dybde og struktur og ellers udelukkende i ståltanke. De fleste cuvéer gennemgår malolaktisk gæring men enkelte, undtages ved nedkøling af vinen til 4 grader.

Pitois Champagner er præcise med skarpe profiler, båret af hårdt arbejde og belønnet med intense smage, spændstighed og dufte der vælter op af glasset.

Distrikt

Drue

Flaskestørrelse

Land

Producent

Type

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.