2018 Saint-Jospeh, Rue des Poulies, Famille de Boel France

Tilbud

2018 Saint-Jospeh, Rue des Poulies, Famille de Boel France

Original price was: kr. 250,00.Current price is: kr. 180,00.

På ren Syrah viser domainet et flot visitkort frem i form af en vin med både fyldig, saftig frugt men også en ret seriøs vin til lagring i kælderen.

Vinstokkene gror i granitholdig jord som mange andre steder i den nordlige del af Rhône.

Når druen er Syrah er duftnoterne ofte en blanding af røde og sorte bær. Denne Saint-Joseph har også et karakteristisk strejf af røget bacon, råt kød og krydderurter.

Halvdelen af vinen lagres på brugte egetræsfade, resten på ståltanke.

Hold den kølig under servering, server den helst ved 17-18 grader.

Bør åbnes i god tid! 3-4 timer åben gør den bedre.

Rue des Poulies er navnet på den gade hvor den første franske restaurant lå i 1765. I dag hedder gaden Rue du Louvre. Derfor er etiketten en hyldest til den franske gastronomi.

 

 

Sammenlign vare

Famille de Boel France

Saint-Joseph – Cornas – Côtes du Rhône Villages

 Nyt domaine i gammelt distrikt – Ind i mellem er det sundt med nytænkning, også i etablerede historiske vinområder. Famille de Boel France er et domaine drevet af passion, livsglæde og dygtighed. De ting i samspillet mellem talent, god jordbund, gunstigt klima og den seneste viden gør domainet meget interessant.

Familien på i alt 4 har slået sig ned i den nordlige del af Rhône-dalen for at leve drømmen ud som vinbønder. De har brugt nogle år på at søge små parceller ud, primært i nord, men også længere syd på i lidt højere liggende terræn, hvor friskheden kan bevares i vinene.

De dyrker alle deres vinmarker økologisk og efterlever biodynamikken til punkt og prikke, og de modtager næste år certifikatet herpå. (det tager 5 år at opnå)

Normalt er vinene fra den nordlige del af Rhône-dalen ret bekostelige. Det skyldes de stejle skråninger ned mod floden, hvor navne som Côte-Rôtie, Cornas og Hermitage frembringer store vine på druen Syrah. De vine hører til i superligaen med priser der matcher niveauet. Længere mod syd finder man andre kendte vinnavne, f.eks. Chateauneuf-du Pape og Gigondas. Det er ikke helt de vine jeg vil præsentere dig for her, men derimod nogle druetypiske vine fra mindre kendte parceller der omslutter de mere kendte vinmarker.

Der benyttes kun ældre fade til lagring af nogle af de røde vine. Andre tappes helt friske efter kort tids lagring på ståltanke. Det er en klar filosofi at udtrykke druernes smag og typicitet, samt afspejle den jord de står plantet i. Frugten i vinene er afgjort kølig, syren tilstedeværende men flot balanceret.

Årgang

Distrikt

Drue

Flaskestørrelse

Land

Producent

Kommune

Type

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.