Viser 13–24 af 25 resultaterSorteret efter seneste
-
2022 Kalamity, Rioja, Oxer Wines
kr. 1.100,00Kalamity er et kraftværk. Sirligt pakket ind til dig der vil have det absolut bedste fra Rioja Alta og Alavesa. Ideen her er at blande flere druer, Tempranillo, Garnacha, Viura og Garnacha Blanca som vokser side om side, sådan som de er plantet for 100 år siden og sådan som man har en gammel tradition for at gøre i Rioja. Garnacha druerne kommer dog fra en vinmark beliggende i 580 meters højde omkring Cardenas i Rioja Alta og dateres tilbage til 1903. Resten af druerne høstes fra vinmarker i 600 meters højde som har passeret 100 år.
Bortset fra enkelte år, plukkes og vinificeres druerne sammen. Udblødning og gæring foregår i åbne kar, mens lagring sker i 600 liters fade af fransk eg. Inden aftapning ligger vinen på cementæg i 2 måneder.
Vinen er til fremtiden og bør gemmes mindst 5, men gerne 10 år, for at udløse det fulde potentiale, men det fede ved Oxers vine er at de kan nydes som unge også.
En vin med et enormt duftspekter, mineralitet og længde. Gem den hvis du kan, men ikke for min skyld.
-
2004 Vega Sicilia Unico, Bodegas Vega Sicilia, Ribera del Duero
kr. 3.750,00Leveres i owc/3 ved køb af hel kasse.
-
2020 Nocturna, Rioja, Oxer Wines
kr. 175,00Den oprindelige pris var: kr. 175,00.kr. 135,00Den aktuelle pris er: kr. 135,00.Nocturna er en once in a lifetime vin. Det er den fordi Oxer aldrig har lavet den før, og forventer ikke at gøre det igen.
Den er et sammenkog af vine fra Kalamity, Suzzane, Artillero, Tartalo og Ahari. En gang imellem står man som vinmager med noget god vin der ikke vil bidrage til en i forvejen god cuvée som synes at have fundet sin rette balance. Derfor kan man have lidt “leftovers” fra en eller flere årgange i sine tanke. Nocturna er et blend af diverse gode sager, seriøst gode sager.
Efter at have smagt vinen i det tidlige forår 2023 bad jeg straks om 300 flasker, dem kom jeg til at slås lidt for, men nu er de her og der kommer ikke flere…
-
2021 Carralaguardia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa
kr. 1.200,00Carralaguardia er fra vinstokke plantet tilbage i 1951. Der er i alt 1,74 ha vinmarker som tilsammen giver omkring 600 flasker af denne gudedrik om året.
Tempranillostokkene er plantet i kalkholdig lerjord med sandsten. Vi er højt oppe på et skrånende stykke jord hvor vinstokkenes rødder må søge dybt for at suge vand op til sig.
Marken dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper.
Alle druer til denne vin afstilkes i hånden, bær for bær inden den gæres naturligt. Den malolaktiske gæring finder sted sporadisk i 500 liters nye franske fade.
Der er yderst få flasker til rådighed, blot 8 flasker er landet i DK i 2021!
Carralaguardia lagres samlet 14 måneder på 500 liters fade inden den tappes. Den har brug for nogle års flaskelagring for at vise sit fulde potentiale.
-
2022 Altún Rosé, Bodegas Altún, Rioja Alavesa
kr. 170,00Særligt for denne rosé er at den udelukkende er produceret af Tempranillodruer, de samme som benyttes til flere af husets andre vine. Dvs. druer af højeste kvalitet. Den sarte farve opnås ved at lade bærrene (druerne) udbløde ganske lidt inden de presses nænsomt og skallerne tages fra.
Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.
Billedet er fra årgang 2021, der sælges 2022.
-
2015 De Blas Serrano, Bodegas De Blas Serrano, Ribera del Duero
kr. 320,00De Blas Serrano er navnet på bodegaen grundlagt i 2005, men også navnet på denne vin.
De 7 parceller der høstes fra til denne vin, ligger alle højt omkring byerne Fuentelcésped og Fuentespina. De er alle beplantet med den lokale Tinta del Pais som er en klon af Tempranillo. Vinstokkene er som minimum 50 år gamle.
Druerne høstes manuelt og bringes til vineriet i kasser af max 16 kg. 50 % gærer i ståltanke hvor de også får lov at gennemgå den malolaktiske gæring, den anden halvdel gennemgår både gæring og malo på barriques. Herefter tilbringer vinen ca. 17 måneder på franske barriques.
Årgang 2015 er drikkeklar, men du kan med fordel gemme den i kælderen endnu nogle år.
Det her er Ribera del Duero med dyb mørk frugt og et flot behersket fadpræg. Jeg vil klart anbefale at dekantere vinen et par timer eller mere hvis du kan nå det.
-
2016 Phylos, Bodegas De Blas Serrano, Ribera del Duero
kr. 240,00Vinstokkene til Phylos er mellem 15 og 50 år gamle. De er alle af den lokale Tinta del Pais som er en klon af Tempranillo.
Druerne høstes manuelt og bringes til vineriet i kasser af max 16 kg. De gærer i ståltanke hvor de også får lov at gennemgå den malolaktiske gæring inden de lagres på franske fade i ca. 12 måneder.
Årgang 2016 er drikkeklar, men hvis du vil gemme den i kælderen endnu nogle år, så er det intet problem.
Du får en Ribera del Duero med fuld fart på frugt og et behersket fadpræg, hvilket gør den relativ nem at drikke nu og ikke mindst til kraftigere mad.
-
2020 Kuusu, Toro, Oxer Wines
kr. 695,00Kuusu er en helt ny vin fra Oxer Wines.
Et opkøb af en lille gammel parcel i Toro, dateret tilbage til 1920, har Oxer nu lavet sin første vin fra et område der mest er kendt for meget tunge og sødmefulde vine. Marken der ligger i 600 meters højde er beplantet med Tinta de Toro som er det lokale navn for Tempranillo og lidt Albillo Mayor.
Vinen gæres i åbne fade, foudres og i cement æg (amfora) og lagres ca. 13 måneder i foudres inden aftapning.
Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.
Kuusu er det baskiske navn for et fugleskræmsel. I den baskiske mytologi jager Kuusu de onde ånder væk.
Der blev tappet 903 flasker i årgang 2020.
-
2020 Ahari, Rioja, Oxer Wines
kr. 375,00Ahari er en af de nyere røde Rioja vine fra Oxer Wines. Efter opkøb af gamle parceller beplantet med Graciano, har Oxer valgt fra og med 2020 årgangen at erstatte den tidligere Artillero med Ahari. Ud over 70 % Tempranillo består den af 20 % Graciano fra kalkholdige skråninger, samt 10 % Viura. Druerne plukkes fra i alt 6 forskellige plots i omkring 600 meters højde. Vinmarkerne er ligger i Rioja Alavesa og er som alle andre i Oxers besiddelse ret gamle og her dateres de tilbage til 1942.
Vinen gæres i foudres, den malolaktiske gæring sker i brugte franske fade på 500 og 600 liter hvor den fortsætter sin lagring i 11 måneder inden aftapning uden filtrering.
Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.
Navnet Ahari refererer til en rød alf fra den baskiske mytologi som går ud om natten og skræmmer folk for sjov.
-
2020 Kalamity, Rioja, Oxer Wines
kr. 1.100,00Kalamity er et kraftværk. Sirligt pakket ind til dig der vil have det absolut bedste fra Rioja Alta og Alavesa. Ideen her er at blande flere druer, Tempranillo, Garnacha, Viura og Garnacha Blanca, sådan som man har en gammel tradition for at gøre i Rioja. Garnacha druerne kommer fra en vinmark beliggende i 580 meters højde omkring Cardenas i Rioja Alta og dateres tilbage til 1903. Tempranillo druerne høstes fra vinmarker i 600 meters højde som har passeret 100 år.
Druerne vinificeres hver for sig, på dels stål, cement æg, og foudres af fransk eg. Efter lagring blandes den endelige cuvée, hvor andelen af Tempranillo og Garnacha er nogenlunde lige stor.
Vinen er til fremtiden og bør gemmes mindst 5, men gerne 10 år, for at udløse det fulde potentiale. En vin med et enormt duftspekter, mineralitet og længde. Gem den hvis du kan!
-
2019 Tartalo, Rioja, Oxer Wines
kr. 1.400,00Tartalo stammer fra en blot 0,7 ha stor vinmark fra 1920, beliggende i 600 meters højde i Rioja Alavesa. På marken vokser druerne Tempranillo, Viura og Graciano, og alle benyttes til blandingen.
Druerne afstilkes helt og vinificeres i åbne franske fade på 1000 liter. Den malolaktiske gæring sker på franske 600 liters fade hvor den også lagres efterfølgende 12 måneder.
Vinen er Oxers topvin. En vin der klart bør gemmes, men dens ungdommelige saftighed vidner om en helt igennem stor vin der ikke bider, fordi tanninerne er perfekt modne og balancerer på et knivsæg med frugtsyren.
Navnet Tartalo stammer fra en stor enøjet kæmpe fra den baskiske mytologi og er portrætteret på flaskens smukke etikette.











