Viser 37–42 af 42 resultaterSorteret efter popularitet
-
2023 Kalamity White, Rioja, Oxer Wines
kr. 1.100,0060% Viura, 10% Calagraño, 30% Garnacha Blanca, Maturana Blanca, Malvasía Riojana og Torrontés. Således lyder blandingen, som dog kan variere fra år til år. Alle fra vinstokke i Rioja Alavesa, med undtagelse af Garnacha Blanca som kommer fra Rioja Alta. Stokkene er omkring 100 år gamle.
Kalamity White er modsvaret til den røde Kalamity, som ifølge Oxer er vin i Grand Cru niveau. Alle druesorter står plantet på samme marker som til den røde udgave, og der er stokke nok til at give i alt ca. 2100 flasker. Vinmarkerne ligger i ca. 600 meters højde.
Druerne til vinen presses i hele klaser, gæres ved hjælp af egne gærkulturer. Det hele i rustfrit stål, herefter hældes vinen på 600 liters brugte fade hvor den malolaktiske gæring og efterfølgende lagring i 10 måneder foregår.
Det her er den første hvide Rioja jeg har smagt med citrusnoter, den er så frisk, så lang og rig i sin smag. Det er en vin der flytter grænser for hvad de hvide druesorter kan udrette under de rette forhold.
-
2021 Carralaguardia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa
kr. 1.200,00Carralaguardia er fra vinstokke plantet tilbage i 1951. Der er i alt 1,74 ha vinmarker som tilsammen giver omkring 600 flasker af denne gudedrik om året.
Tempranillostokkene er plantet i kalkholdig lerjord med sandsten. Vi er højt oppe på et skrånende stykke jord hvor vinstokkenes rødder må søge dybt for at suge vand op til sig.
Marken dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper.
Alle druer til denne vin afstilkes i hånden, bær for bær inden den gæres naturligt. Den malolaktiske gæring finder sted sporadisk i 500 liters nye franske fade.
Der er yderst få flasker til rådighed, blot 8 flasker er landet i DK i 2021!
Carralaguardia lagres samlet 14 måneder på 500 liters fade inden den tappes. Den har brug for nogle års flaskelagring for at vise sit fulde potentiale.
-
2022 Altún Rosé, Bodegas Altún, Rioja Alavesa
kr. 170,00Særligt for denne rosé er at den udelukkende er produceret af Tempranillodruer, de samme som benyttes til flere af husets andre vine. Dvs. druer af højeste kvalitet. Den sarte farve opnås ved at lade bærrene (druerne) udbløde ganske lidt inden de presses nænsomt og skallerne tages fra.
Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.
Billedet er fra årgang 2021, der sælges 2022.
-
2021 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines
kr. 375,00Fra Viura vinstokke i Rioja Alavesa, der er 100 år gamle produceres Iraun. Navnet betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen tilsættes få procent Garnacha Blanca afhængig af årgang. Vinen er af den friske type, hvor fadlagringen giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.
-
2019 Tartalo, Rioja, Oxer Wines
kr. 1.400,00Tartalo stammer fra en blot 0,7 ha stor vinmark fra 1920, beliggende i 600 meters højde i Rioja Alavesa. På marken vokser druerne Tempranillo, Viura og Graciano, og alle benyttes til blandingen.
Druerne afstilkes helt og vinificeres i åbne franske fade på 1000 liter. Den malolaktiske gæring sker på franske 600 liters fade hvor den også lagres efterfølgende 12 måneder.
Vinen er Oxers topvin. En vin der klart bør gemmes, men dens ungdommelige saftighed vidner om en helt igennem stor vin der ikke bider, fordi tanninerne er perfekt modne og balancerer på et knivsæg med frugtsyren.
Navnet Tartalo stammer fra en stor enøjet kæmpe fra den baskiske mytologi og er portrætteret på flaskens smukke etikette.
-
2015 Lias Finas Blanco, Honorio Rubio, Rioja
kr. 170,00Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra den sydlige del af La Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.
Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.
Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd sammen med skallerne under 6 måneders fadlagring og endelig ca. 10 måneder på ståltanke.
Du får en frisk hvidvin med stor dybde. Langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Lias Finas er en utrolig stærk vin med en stort lagringspotentiale hvis man er til gammel hvid Rioja. Prøv at give den 10 år eller mere i kælderen.
Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.





