Rioja

Viser 1–12 af 30 resultater

    • 2022 Kalamity White, Rioja, Oxer Wines

      kr. 875,00

      60% Viura, 10% Calagraño, 30% Garnacha Blanca, Maturana Blanca,  Malvasía Riojana og Torrontés. Således lyder blandingen, som dog kan variere fra år til år. Alle fra vinstokke i Rioja Alavesa, med undtagelse af Garnacha Blanca som kommer fra Rioja Alta. Stokkene er omkring 100 år gamle.

      Kalamity White er modsvaret til den røde Kalamity, som ifølge Oxer er vin i Grand Cru niveau. Alle druesorter står plantet på samme marker som til den røde udgave, og der er stokke nok til at give i alt ca. 2100 flasker. Vinmarkerne ligger i ca. 600 meters højde.

      Druerne til vinen presses i hele klaser, gæres ved hjælp af egne gærkulturer. Det hele i rustfrit stål, herefter hældes vinen på 600 liters brugte fade hvor den malolaktiske gæring og efterfølgende lagring i 10 måneder foregår.

      Det her er den første hvide Rioja jeg har smagt med citrusnoter, den er så frisk, så lang og rig i sin smag. Det er en vin der flytter grænser for hvad de hvide druesorter kan udrette under de rette forhold.

       

    • 2020 Nocturna, Rioja, Oxer Wines

      kr. 145,00

      Nocturna er en once in a lifetime vin. Det er den fordi Oxer aldrig har lavet den før, og forventer ikke at gøre det igen.

      Den er et sammenkog af vine fra Kalamity, Suzzane, Artillero, Tartalo og Ahari. En gang imellem står man som vinmager med noget god vin der ikke vil bidrage til en i forvejen god cuvée som synes at have fundet sin rette balance. Derfor kan man have lidt “leftovers” fra en eller flere årgange i sine tanke. Nocturna er et blend af diverse gode sager, seriøst gode sager.

      Efter at have smagt vinen i det tidlige forår 2023 bad jeg straks om 300 flasker, dem kom jeg til at slås lidt for, men nu er de her og der kommer ikke flere…

       

       

    • 2022 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines

      kr. 250,00

      80% Viura, 9% Calagraño, 4% Garnacha Blanca, 3% Maturana Blanca and 3% Malvasía Riojana. Således lyder blandingen, som dog kan variere fra år til år. Alle fra vinstokke i Rioja Alavesa der er omkring 100 år gamle produceres vinen Iraun.

      Navnet Iraun betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen er af den friske type, hvor de 12 måneders fadlagring giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.

       

    • 2021 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 325,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2022 Ana de Altún, Viura – Malvasia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 100,00

      Ana de Altún er en hyldest til Alberto og Ikers mor.

      Vinen er blandet af ca. 85 % Viura og 15 % Malvasia. Vinstokkene er plantet er brødrenes bedsteforældre og er i dag 30-60 år gamle.

      Skråningerne som vinmarkerne ligger på er så stejle at al arbejde i løbet af året, samt høsten foregår ved håndkraft.

      Efter en kort koldmaceration/udblødning gæres druerne i franske fade ved 16 grader i 20-30 dage. I den efterfølgende lagringsperiode på ca. 3 måneder ligger skallerne endnu sammen med vinen, og omrøres en gang om ugen.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

       

       

       

       

    • 2021 La Cicatera, Garnacha, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 250,00

      La Cicatera var en af de vine jeg forelskede mig i ved aller første smagning med Alberto og Iker. Garnacha vinstokkene vokser i marker omkring Banos de Ebro i ca. 500 meters højde. Markerne består af kalkholdig jord med sandsten.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 6 måneder på franske fade og derefter 8 måneder i cementæg.

      Vinen er frisk og nyder godt af Garnachas sødmefulde frugt, men den højtliggende kalkholdige jord holder vinen i stram snor. Dvs. du får masser af charme og god frisk syre i samme mundfuld. Kan nydes som ung ved 14-16 grader, heldigvis!

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Førsteklasses garnacha fra kalkrig parcel med en distingveret, transparent signatur. Saftspændt og animerende, alt er i lod og vage her. Druens velkendte bolsjesødme er holdt flot i skak. Forfinet floral parfume, luftig, kalket frugt, levende syre og søde tanniner. 93 point.

      4 stjerner

    • 2021 Carralaguardia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 1.200,00

      Carralaguardia er fra vinstokke plantet tilbage i 1951. Der er i alt 1,74 ha vinmarker som tilsammen giver omkring 600 flasker af denne gudedrik om året.

      Tempranillostokkene er plantet i kalkholdig lerjord med sandsten. Vi er højt oppe på et skrånende stykke jord hvor vinstokkenes rødder må søge dybt for at suge vand op til sig.

      Marken dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper.

      Alle druer til denne vin afstilkes i hånden, bær for bær inden den gæres naturligt. Den malolaktiske gæring finder sted sporadisk i 500 liters nye franske fade.

      Der er yderst få flasker til rådighed, blot 8 flasker er landet i DK i 2021!

      Carralaguardia lagres samlet 14 måneder på 500 liters fade inden den tappes. Den har brug for nogle års flaskelagring for at vise sit fulde potentiale.

       

       

    • 2021 Villacardiel, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 180,00

      Villacardiel stammer fra et område for foden af Sierra de Cantabria, og selve marken med ren Tempranillo ligger i 630 meters højde. Området er arkæologisk beskyttet, og ind i mellem findes en del af fortidens efterladenskaber i jorden og bag skjulte grotter.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 8 måneder på franske fade og derefter 6 måneder i cementtanke.

      Vinen er frisk, meget dybrød med noter af brombær og solbær med florale noter. Kan nydes som ung ved 16-18 grader, men udvikler sig klart positivt ved flaskelagring i et par år eller mere.

       

       

    • 2021 Everest, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 400,00

      Everest kommer fra et markstykke på lige under 1 hektar ved navn “La Choza” som ligger på en terrasse oven over Banos de Ebro i Rioja Alavesa.

      Det er ren Tempranillo plantet i 1965 i kalkholdig lerjord på et terræn med 11% stigning. Således er der ret god afvanding og vinstokkenes rødder må søge dybt for at suge vand op til planten.

      Marken dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper

      Vinen gæres naturligt og den malolaktiske gæring finder sted sporadisk i 500 liters nye franske fade.

      Everest lagres samlet 14 måneder på 500 liters fade inden den tappes. Den har brug for nogle års flaskelagring for at vise sit fulde potentiale.

       

       

    • 2022 Altún Rosé, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 100,00

      Særligt for denne rosé er at den udelukkende er produceret af Tempranillodruer, de samme som benyttes til flere af husets andre vine. Dvs. druer af højeste kvalitet. Den sarte farve opnås ved at lade bærrene (druerne) udbløde ganske lidt inden de presses nænsomt og skallerne tages fra.

      Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.

      Billedet er fra årgang 2021, der sælges 2022.

       

    • 2021 Altún Rosé, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 140,00

      Særligt for denne rosé er at den udelukkende er produceret af Tempranillodruer, de samme som benyttes til flere af husets andre vine. Dvs. druer af højeste kvalitet. Den sarte farve opnås ved at lade bærrene (druerne) udbløde ganske lidt inden de presses nænsomt og skallerne tages fra.

      Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.

       

       

    • 2020 Ahari, Rioja, Oxer Wines

      kr. 275,00

      Ahari er seneste røde Rioja fra Oxer Wines. Efter opkøb af gamle parceller beplantet med Graciano, har Oxer valgt fra og med 2020 årgangen at erstatte Artillero med Ahari. Ud over 60 % Tempranillo består den af 30 % Graciano fra kalkholdige skråninger, samt 10 % Viura. Druerne plukkes fra i alt 6 forskellige plots i omkring 600 meters højde. Vinmarkerne er ligger i Rioja Alavesa og er som alle andre i Oxers besiddelse ret gamle og her dateres de tilbage til 1942.

      Vinen gæres i foudres og i cement æg (amfora) og lagres ca. 13 måneder i foudres inden aftapning.

      Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.

      Navnet Ahari refererer til en rød alf fra den baskiske mytologi som går ud om natten og skræmmer folk for sjov.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.