Shop

    • 2024 Shinko Blanche, White Soja 200 ml

      Hvid Soja er en ret sjælden form for soja. Den stammer fra Kansai regionen i Japan og er fortrinsvis fremstillet af hvede og en smule soyabønner.

      Den er karakteriseret ved subtile florale noter, meget anderledes og mindre salt end almindelig mørk soja. Brug den til rå fisk og skaldyr, rå og tilberedte sprøde grøntsager, i saucer og alt mulig andet der kræver et umami pift.

      Sojaen gennemgår en traditionel 7 måneders koji fermentering med 90 % hvede og 10 % sojabønner. Bønner og hvede trykkes ned manuelt gennem de første 2-3 måneder af fermenteringen for at trække smag ud.

      Soy saucen filtreres for at stå helt ren og præcis i sin smag.

      Hvede og sojabønner kommer fra en lokal økologisk producent, salten fra en producent der syder på gammeldags maner og efter bæredygtige principper. Begge leverandører er nøje udvalgt da man kun går efter top klasse råvarer til sojaen.

      Den hvide soy sauce kan holde sig i 3 år, og 3 måneder efter åbning ved opbevaring i køleskab. Farven kan ændre sig til det mørkere efter åbning, men det forandrer ikke smagen.

      Hvis du ønsker at høre mere om den ekstraordinære delikatesse, så kontakt mig på henrik@vintageonly.dk

    • 2019 Tremendus Rosé, Honorio Rubio, Rioja

      Original price was: kr. 80,00.Current price is: kr. 30,00.

      KØKKENVIN – VINEN DRIKKES NEMT, MEN MODENHEDEN HAR RAMT DEN.

       

      Tremendus Rosé er en Clarete. Den er smagsmæssigt lidt kraftigere en mange andre rosévine. Dens afsæt stammer fra den gang en Clarete var en lys rødvin, men den definition er nu meget forandret. I dag vil jeg omsætte det til at du blot får mere vin for få penge.

      Der er benyttet to traditionelle Rioja druer, Garnacha og Viura, som begge er vinificeret på ståltanke for at bevare mest mulig friskhed.

       

    • 2018 Macerado Blanco, Honorio Rubio, Rioja

      Original price was: kr. 155,00.Current price is: kr. 50,00.

      Macerado er en tør aromatisk vin der har været i kontakt med drueskallerne hele vejen fra maceration (udblødning), under gæring og også lagringen på ståltanke har været med skindkontakt. Teknisk set er det en orangevin, men den er meget lidt orange, til gengæld meget spændende som hvidvin.

      Macerationen foregår i åbne cementkar over flere dage inden druer og saft hældes på ståltanke hvor gæringen får lov at finde sted. Det er udelukkende den naturlige gær der igangsætter gæringen og der tilsættes ikke kulturgær.

      Den er lavet på Viura fra meget gamle vinstokke. Vinstokken dyrkes på marker der grænser op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja fra syd mod nord til Navarra.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.

      Macerado er en markant hvidvin med et stærkt terroirpræg. Dens modne smag af let tørrede frugter og den pirrende syre gør den til en spændende gastronomisk partner.

    • 2019 Tremendus Rosé, Honorio Rubio, Rioja – Magnum

      Original price was: kr. 170,00.Current price is: kr. 70,00.

      KØKKENVIN – VINEN DRIKKES NEMT, MEN MODENHEDEN HAR RAMT DEN

      Tremendus Rosé er en Clarete. Den er smagsmæssigt lidt kraftigere en mange andre rosévine. Dens afsæt stammer fra den gang en Clarete var en lys rødvin, men den definition er nu meget forandret. I dag vil jeg omsætte det til at du blot får mere vin for få penge.

      Der er benyttet to traditionelle Rioja druer, Garnacha og Viura, som begge er vinificeret på ståltanke for at bevare mest mulig friskhed.

       

    • 2019 Le gras c’est la vie!, Famille de Boel France, IGP Méditerranée

      Original price was: kr. 110,00.Current price is: kr. 75,00.

      Le gras c’est la vie er en hyldest til grisen, det fede i livet og i det hele taget livet.

      Vinen er Cotes du Rhone svar på en Beaujolais, forstået sådan at den kan og bør nydes ung. Det er saftig vin lavet på den sjældne druesort Caladoc, som er en krydsning af Grenache og Malbec.

      Det her er den vin du har stående på køkkenbordet mens du laver mad, og drikker når du spiser. Den er modstandsdygtig overfor ilt, så er der mere tilbage ryger den blot i køleskabet.

    • 2019 Sancerre Blanc, Clément & Florian Berthier – halvflaske

      Original price was: kr. 120,00.Current price is: kr. 80,00.

      Sancerre er en hvidvin fra marker beliggende omkring byerne Sainte Gemme og Sury en Vaux. Druerne vokser på marker hvor halvdelen består af Silex (flint) og den anden halvdel af kalksten og ler. Det giver vinmageren Clément, gode vilkår til at blande en harmonisk vin fra de to jordbundstyper.

      Sauvignon Blanc druerne presses straks de når frem til vineriet, og mosten får lov at sætte sig i halvandet døgn inden gæringen findet sted. Herefter lagres vinen på tanke i de første 8 måneder på resterne af skallerne der bevarer liv og friskhed i vinen. Vinen tappes normalt i september måned året efter høsten. Den ekstra lagring ift. mange af naboerne betyder at vinen når en ekstra fylde og længde i smagen.

      Vinen er da også meget frisk, men med en markant fylde og længde. En seriøs Sancerre nu kan nyde helt tilbagelænet med din grillede fisk, skaldyrsfadet, forårets grønt eller den lokale gedeost Crottin de Chavignol.

    • Manzanilla Pasada en Rama, Pastora, Barbadillo – halvflaske

      Original price was: kr. 125,00.Current price is: kr. 85,00.

      Pastora er den første Manzanilla der blev eksporteret på flaske. Succes’en med at eksportere Sherry og Manzanilla på fade, fik grundlæggeren af Barbadillo, Benigno Barbadillo til at gå skridtet videre og begyndte derfor at markedsføre de flaskeaftappede vine. Derfor anses Pastora som en grundsten, og som den mest betydningsfulde af alle Manzanillas i dag.

      Grundvinen i Pastora stammer fra Barbadillos Solear solera. Herfra udvælges særlige fade og Pastora lagrer sine sidste år i selve bodegaen af samme navn helt nede ved floden.

      Vinen har kun været udgivet i sin nuværende form siden 2015. Her besluttede man hos det game vinhus at tappe en vin der minder om den der gav Barbadillo så stor succes tilbage i starten af 1800-tallet. Pastora der er afbilledet på etiketten ved ingen hvor blev af, men vinen er tilbage i fineste form.

       

    • 2016 Beaujolais-Villages, Le Jeune Homme, Alexis de Benoist

      Original price was: kr. 155,00.Current price is: kr. 95,00.

      Det her er som at drikke god Bourgogne, hvis du bare lige skifter Pinot Noir ud med Gamay druen. Den er lavet efter samme opskrift med længere skindkontakt, gæring ved hjælp af egne gærceller, og en længere lagring der giver vinen mere kompleksitet og dybde.

      Den har lige præcis fået den lagring så den på en måde er saftig og lækker, men samtidig har den smidt hvalpefedtet og tager dig et step højere op.

      Nyd den som rød Bourgogne ved 16 grader.

    • Manzanilla Fina en Rama Saca, Solear, Verano, Barbadillo – halvflaske

      Original price was: kr. 160,00.Current price is: kr. 95,00.

      Solear Pasada Saca En Rama er en helt special Manzanilla.

      Dels er den minimum 8 år gammel og tappes uden filtrering, direkte fra fadet “En Rama”. Men som den eneste vin fra Barbadillo tappes den 4 gange om året. Den enkelte aftapning benævnes efter årstiden på flaskens etikette så man kan se hvilken udgave man sidder med.

      Årets forskellige sæsoner influerer på floren i fadene og dermed også på vinen, og derfor er vinene også forskellige.

      Alle vinene tappes i begrænset antal, og tilbydes i korte perioder af gangen.

      Primavera er tappet den 23. marts 2021.

      Hvis du endnu ikke har prøvet en frisk tør Manzanilla til din sushi, så har du et match made in heaven tilgode.

       

    • 2012 Meler 15 meses, Bodegas Meler, Somontano – Spanien

      Original price was: kr. 180,00.Current price is: kr. 95,00.

      Meler 15 meses er lavet på 2 “franske” druesorter, Merlot og Cabernet Sauvignon. Med Bordeaux vinene som det naturlige forbillede, laver Meler søstrene utroligt flotte rene vine. Efter kort udblødning vinificeres vinene på ståltanke og fortsætter malolaktisk gæring og yderligere 6 måneders lagring på brugte fade for at fremme vinens kompleksitet og dybde. Træfadenes krydderi spiller en flot rolle til den mørke og modne, men stadig læskende vin.

      Nydes ved 16-18 grader.

       

       

    • Manzanilla Fina en Rama, Levante, Arboledilla, Barbadillo

      Original price was: kr. 145,00.Current price is: kr. 100,00.

      Levante er også kendt som den kraftige vind der blæser fra Middelhavet mød vest. Levante er også navnet på denne minimum 5 år gamle Manzanilla, lagret i Barbadillo’s katedral ved navn Arboledilla. Som navnet antyder så ligger Levante i den østlige del af kælderen og er under indflydelse af Middelhavets lune og salte vinde. Levante er kendetegnet ved sin friskhed der har nærmest citrusagtige undertoner. En vin er fremstår mere salt og frisk end sin søstervin, Poniente.

      Levante er tappet “En Rama” og dermed en ufiltreret aftapning fra udvalgte fade. Herved bevares mest mulig smag og liv, til stor glæde for dig som nyder af den friske, let salte drik.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.