Viser 25–36 af 42 resultaterSorteret efter seneste
-
2021 Carralaguardia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa
kr. 1.200,00Carralaguardia er fra vinstokke plantet tilbage i 1951. Der er i alt 1,74 ha vinmarker som tilsammen giver omkring 600 flasker af denne gudedrik om året.
Tempranillostokkene er plantet i kalkholdig lerjord med sandsten. Vi er højt oppe på et skrånende stykke jord hvor vinstokkenes rødder må søge dybt for at suge vand op til sig.
Marken dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper.
Alle druer til denne vin afstilkes i hånden, bær for bær inden den gæres naturligt. Den malolaktiske gæring finder sted sporadisk i 500 liters nye franske fade.
Der er yderst få flasker til rådighed, blot 8 flasker er landet i DK i 2021!
Carralaguardia lagres samlet 14 måneder på 500 liters fade inden den tappes. Den har brug for nogle års flaskelagring for at vise sit fulde potentiale.
-
2022 Altún Rosé, Bodegas Altún, Rioja Alavesa
kr. 170,00Særligt for denne rosé er at den udelukkende er produceret af Tempranillodruer, de samme som benyttes til flere af husets andre vine. Dvs. druer af højeste kvalitet. Den sarte farve opnås ved at lade bærrene (druerne) udbløde ganske lidt inden de presses nænsomt og skallerne tages fra.
Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.
Billedet er fra årgang 2021, der sælges 2022.
-
2020 Ahari, Rioja, Oxer Wines
kr. 375,00Ahari er en af de nyere røde Rioja vine fra Oxer Wines. Efter opkøb af gamle parceller beplantet med Graciano, har Oxer valgt fra og med 2020 årgangen at erstatte den tidligere Artillero med Ahari. Ud over 70 % Tempranillo består den af 20 % Graciano fra kalkholdige skråninger, samt 10 % Viura. Druerne plukkes fra i alt 6 forskellige plots i omkring 600 meters højde. Vinmarkerne er ligger i Rioja Alavesa og er som alle andre i Oxers besiddelse ret gamle og her dateres de tilbage til 1942.
Vinen gæres i foudres, den malolaktiske gæring sker i brugte franske fade på 500 og 600 liter hvor den fortsætter sin lagring i 11 måneder inden aftapning uden filtrering.
Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.
Navnet Ahari refererer til en rød alf fra den baskiske mytologi som går ud om natten og skræmmer folk for sjov.
-
2020 Suzzane, Rioja, Oxer Wines
kr. 400,00Den oprindelige pris var: kr. 400,00.kr. 325,00Den aktuelle pris er: kr. 325,00.Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.
Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.
Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.
-
2019 Suzzane, Rioja, Oxer Wines
kr. 375,00Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.
Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.
Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.
-
2021 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines
kr. 375,00Fra Viura vinstokke i Rioja Alavesa, der er 100 år gamle produceres Iraun. Navnet betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen tilsættes få procent Garnacha Blanca afhængig af årgang. Vinen er af den friske type, hvor fadlagringen giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.
-
2020 Kalamity, Rioja, Oxer Wines
kr. 1.100,00Kalamity er et kraftværk. Sirligt pakket ind til dig der vil have det absolut bedste fra Rioja Alta og Alavesa. Ideen her er at blande flere druer, Tempranillo, Garnacha, Viura og Garnacha Blanca, sådan som man har en gammel tradition for at gøre i Rioja. Garnacha druerne kommer fra en vinmark beliggende i 580 meters højde omkring Cardenas i Rioja Alta og dateres tilbage til 1903. Tempranillo druerne høstes fra vinmarker i 600 meters højde som har passeret 100 år.
Druerne vinificeres hver for sig, på dels stål, cement æg, og foudres af fransk eg. Efter lagring blandes den endelige cuvée, hvor andelen af Tempranillo og Garnacha er nogenlunde lige stor.
Vinen er til fremtiden og bør gemmes mindst 5, men gerne 10 år, for at udløse det fulde potentiale. En vin med et enormt duftspekter, mineralitet og længde. Gem den hvis du kan!
-
Anadas Blanco, Bodega 220 Cántaras, Rioja
kr. 245,00Anadas er en helt unik vin. De flasker der er tappet er fra 2021 og kommer fra en solera der er startet i 2007 og Anadas blandes af minimum 5 årgange. Vinene den blandes af er Lias Finas der har ligget mindst 3 år på hhv. amerikanske og franske egetræsfade, men også akaciefade.
Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra Cordovin i den sydlige del af La Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.
Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.
Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd sammen med skallerne minimum 36 måneder på fade.
Du får en hvidvin med stor dybde og langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Anadas er en helt utrolig stærk vin med et stort lagringspotentiale hvis man er til gammel hvid Rioja. Prøv at give den 10, 20 år eller mere i kælderen.
Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes iøvrigt økologisk og efter biodynamiske principper.
-
2018 Lias Finas Blanco, Bodega 220 Cántaras, Rioja
kr. 180,00Den oprindelige pris var: kr. 180,00.kr. 125,00Den aktuelle pris er: kr. 125,00.Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra den sydlige del af Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.
Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.
Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd ufiltreret under 10 måneders fadlagring, deraf navnet Lias Finas, “Fine Lees” og endelig lagres den yderligere ca. 5 måneder på ståltanke.
Du får en frisk hvidvin med stor dybde. Langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Lias Finas er en utrolig stærk vin med et stort lagringspotentiale, så hvis man er til gammel hvid Rioja, prøv at give den 10 år eller mere i kælderen.
Alle vinmarker hos Honorio Rubio/220 Cantaras dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.
Fra Jyllands Posten 22/10-2023
Faglagret hvid rioja med alder bliver ofte glemt herhjemme i vrimlen af de unge, sprøde hvidvine, som tegner det nye Spanien i disse år. Det er synd, for de fortjener at være andet og mere end eftertragtet vin for en snæver kreds af nørder. Rubio-familiens version er uhyre klassisk, stilen let oxidativ med tilhørende høj kompleksitet, velproportioneret power og en utrolig aromaintensitet og smagsdybde. Fuld af tørret abrikos og kamillete, saltsyltet citronskal tilsat en tydelig fino sherry-note og gammelt træ. Velstruktureret, fast i kødet, salt udgang. Bare mægtig fin balanceret. Biodynamisk dyrket tilmed. 93 point.
5 Stjerner
-
2019 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines
kr. 375,00Fra Viura vinstokke i Rioja Alavesa, der er 100 år gamle produceres Iraun. Navnet betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen tilsættes få procent Garnacha Blanca afhængig af årgang. Vinen er af den friske type, hvor fadlagringen giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.
-
2019 Tartalo, Rioja, Oxer Wines
kr. 1.400,00Tartalo stammer fra en blot 0,7 ha stor vinmark fra 1920, beliggende i 600 meters højde i Rioja Alavesa. På marken vokser druerne Tempranillo, Viura og Graciano, og alle benyttes til blandingen.
Druerne afstilkes helt og vinificeres i åbne franske fade på 1000 liter. Den malolaktiske gæring sker på franske 600 liters fade hvor den også lagres efterfølgende 12 måneder.
Vinen er Oxers topvin. En vin der klart bør gemmes, men dens ungdommelige saftighed vidner om en helt igennem stor vin der ikke bider, fordi tanninerne er perfekt modne og balancerer på et knivsæg med frugtsyren.
Navnet Tartalo stammer fra en stor enøjet kæmpe fra den baskiske mytologi og er portrætteret på flaskens smukke etikette.
-
2018 Kalamity, Rioja, Oxer Wines