2018

Viser 1–12 af 51 resultater

    • 2018 Corpinnat Reserva Brut Nature , Can Descregut, Penedès

      kr. 95,00

      Corpinnat er også en Cava. Can Descregut er en af blot 11 producenter i Penedès der laver Corpinnat, en betegnelse der passer mere på den man kender fra Champagne.

      Alle druer skal være de lokalt godkendte. Druerne skal være dyrket indenfor regionen, eller som hos Can Descregut på egen ejendom.

      Corpinnat Reserva Brut Nature fremstilles på ca. 60% Xarel-Lo, 35% Macabeu og 5% Parellada.

      Alle Corpinnats fra Can Descregut lagres i min. 24 måneder før de frigives til salg. Basisvinen får lov at ligge 6 måneder sammen med lie’n, eller drueskallerne inden de tappes på flasker og lagres der. Det er også her på flasken at at vinens fine bobler bliver til ved hjælp af naturlig gær.

      Corpinnat’en degorgeres i takt med efterspørgslen for at bevare friskheden i vinen. Der tilsættes ingen dosage for at søde vinen, og bærer derfor betegnelsen Brut Nature.

      Vinen har mange små fine bobler. Duften er aromatisk og tryller med din lugtesans, og smagen er knastør. Sådan som man gerne vil have den i sydens sol. Den er så forfriskende og læskende at det er meget svært at sige nej tak til et glas mere.

       

    • 2018 Beaune 1. Cru, Les Epenottes, Pierre Vincent Girardin

      kr. 465,00

      Det er fantastisk at drikke Pinot Noir på det her niveau. Det er så saftigt, præcist og læskende at flasken alt for hurtigt er tom.

       

      Navnet på Bourgognes måske hotteste vinmager er Pierre Vincent Girardin. Han har trådt sine første skridt i faderens vineri, og har dermed fået lige dele modermælk, lige dele vin.

       

      Hans far, Vincent Girardin solgte sin egen succesfulde virksomhed i 2012, men beholdte en del parceller for at lade sin søn overtage og føre en familiedrøm mere ud i livet. Sådan er det gået og i dag vinificerer Pierre familiens egne vinmarker og har langtidskontrakter på en del andre parceller i både Côte de Beaune men også i Côte de Nuits.

       

      Stilen i vinene er knivskarpe, saftige og juicy. At være 22 og så producere et så bundsolidt og sikkert produkt er imponerende. At finde så tæt på perfekt balance i både hvide som røde vine vidner om et sandt naturtalent, naturligvis også en enorm dygtighed og så har Pierre en baggrund der stiller ham særdeles godt.

      Det er ikke blot de hvide vine Pierre Girardin mestrer. De røde hører til i toppen af Cote de Beaunes mange flotte varianter. Han formår at gøre de røde vine ligeså besnærende som de hvide. Noget de færreste formår.

      Jeg tillader mig at råbe i koret at en ny stjerne er kommet til. Det er seriøs god vin vi har med at gøre, og jeg har endnu ikke mødt nogen der ikke bøjer sig i støvet for den kvalitet der er i hver en flaske.

    • 2018 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 275,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2019 Marko Gure Arbasoak, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      kr. 190,00

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinene Marko og Marko Gure Arbasoak kommer. Det er sprøde hvidvine, med en virkelig spændende syreprofil. Druerne til begge lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) og Hondarribi Zuri (Gros Corbu), samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) til Gure Arbasoak. De er begge friske, vibrerende og alligevel afrundede. Hvis du vil have mad til, er de tørrede salte sager fra Pyrenæerne samt fisk og grøntsager et hit på tallerkenen.

       

    • 2018 Macon-Fuissé, Les Perriéres, Sophie Cinier

      kr. 135,00

      Sophie Cinier’s Macon-Fuissé “Les Perriéres” ligger som et lille plot midt inde mellem de marker hvor hun og andre dyrker Pouilly-Fuissé. Præcis det plot har fra gammel tid ikke ret til at bære navnet Pouilly-Fuissé. Hun aner ikke hvorfor og INAO har ikke nogen forklaring på det heller. Derfor er vinen en Pouilly-Fuissé rent geografisk, men uden ret til at have det stående på etiketten. Vinstokkene er lige så godt disponeret som markerne rundt om. Vinen er præget af friske stenfrugter, den har et flot syrebid, rigtig god længde og en mineralsk finish. Chardonnay har mange ansigter, og det her er et af de kønne i flokken.

    • 2018 Chablis 1. Cru, Vau de Vey, La Grande Chaume, Jérémy Arnaud

      kr. 425,00

      Fra en lille parcel på den stejle 1. Cru mark “Vau de Vey” plukkes druerne til en helt særlig Chablis. La Grande Chaume hedder stykket der på fransk benævnes som “lieu-dit” (stykket imellem).

      Vinstokkene er mere end 40 år, og der presses nænsomt hele klaser, der gæres ved naturens egen kraft og helt uden indblanding fra kulturgær, eller fremmede kulturer.

      Vinen lagrer hele to år på franske barrique inden den tappes på flaske. Modigt i disse tider med den lange fadlagring, og imod strømmen, men det er heldigvis ikke bestemt af nogen hvordan god vin skal laves for at smage fantastisk.

      La Grande Chaume er en charmetrold som ung, men kan uden tvivl lægge yderligere lag på ved 5-10 års lagring.

    • 2018 Vermell Blanco, Can Descregut, Penedès

      kr. 125,00

      Vermell fra Can Descregut er en hvidvin lavet på den røde variant af Xarel Lo med tilnavnet Vermell.

      Med bind for øjnene kan man fornemme det bid vinen har som minder lidt om den måde en let rød vin kan have. Den er dog klart at sende i retning af en hvidvin rent gastronomisk.

       

    • 2018 Chablis 1. Cru, Vau de Vey, Jérémy Arnaud

      kr. 345,00

      Premier Cru “Vau de Vey” marken er en stejl arbejdsplads og druerne håndhøstes ikke blot fordi den dyrkes biodynamisk, men også fordi det ikke er muligt at køre med maskiner her.

      Vinstokkene er alle mere end 40 år. Hele drueklaser presses meget nænsomt og tages fra, inden de starter gæringen ved egen kraft. Der arbejdes helt uden tilsætning af fremmed kulturer eller gær.

      Halvdelen af cuvéen lager på franske barrique i et år, mens den anden halvdel lagrer på ståltanke. Efter et år blandes begge dele sammen og lagrer yderligere et år på ståltanke inden vinen tappes på flaske.

      Det er i sandhed sprød og spændstig Chablis 1. Cru med et flot krydderi fra fadet. Alt efter temperament kan vinen med fordel lagres, men hvis du er til den unge vin med stor energi, så drikker du bare af den nu.

       

    • 2018 Saint-Jospeh, Rue des Poulies, Famille de Boel France

      kr. 160,00

      På ren Syrah viser domainet et flot visitkort frem i form af en vin med både fyldig, saftig frugt men også en ret seriøs vin til lagring i kælderen.

      Vinstokkene gror i granitholdig jord som mange andre steder i den nordlige del af Rhône.

      Når druen er Syrah er duftnoterne ofte en blanding af røde og sorte bær. Denne Saint-Joseph har også et karakteristisk strejf af røget bacon, råt kød og krydderurter.

      Halvdelen af vinen lagres på brugte egetræsfade, resten på ståltanke.

      Hold den kølig under servering, server den helst ved 17-18 grader.

      Bør åbnes i god tid! 3-4 timer åben gør den bedre.

      Rue des Poulies er navnet på den gade hvor den første franske restaurant lå i 1765. I dag hedder gaden Rue du Louvre. Derfor er etiketten en hyldest til den franske gastronomi.

       

       

    • 2018 Lias Finas Blanco, Bodega 220 Cántaras, Rioja

      kr. 180,00

      Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra den sydlige del af Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.

      Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.

      Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd ufiltreret under 10 måneders fadlagring, deraf navnet Lias Finas, “Fine Lees” og endelig lagres den yderligere ca. 5 måneder på ståltanke.

      Du får en frisk hvidvin med stor dybde. Langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Lias Finas er en utrolig stærk vin med et stort lagringspotentiale, så hvis man er til gammel hvid Rioja, prøv at give den 10 år eller mere i kælderen.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio/220 Cantaras dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Faglagret hvid rioja med alder bliver ofte glemt herhjemme i vrimlen af de unge, sprøde hvidvine, som tegner det nye Spanien i disse år. Det er synd, for de fortjener at være andet og mere end eftertragtet vin for en snæver kreds af nørder. Rubio-familiens version er uhyre klassisk, stilen let oxidativ med tilhørende høj kompleksitet, velproportioneret power og en utrolig aromaintensitet og smagsdybde. Fuld af tørret abrikos og kamillete, saltsyltet citronskal tilsat en tydelig fino sherry-note og gammelt træ. Velstruktureret, fast i kødet, salt udgang. Bare mægtig fin balanceret. Biodynamisk dyrket tilmed. 93 point.

      5 Stjerner

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.