2022

    • 2022 Sylvaner, Eminence, Agathe Bursin

      kr. 345,00

      Eminence er den mest efterspurgte vin hos Agathe Bursin. Kendere ved at det er her magien opstår.

      Agathe har længe set Sylvaner som sin bedste spiller på banen. Her er friskhed som en god Riesling, tyngde og længde som Pinot Gris og det lagt sammen med lang holdbarhed gør Eminence vildt spændende og meget alsidig. Det er en vin du både kan drikke helt ung, men også gemme en del år.

    • 2022 Bourgogne Tonnerre, Les Huées, Jérémy Arnaud

      kr. 325,00

      Jérémy Arnaud har fået sin første Bourgogne Tonnerre i handel fra et markstykke der ligger 10-15 kilometer nord-øst for Chablis by.

      2020 blev første år med vin fra vinstokke som er plantet tilbage i 1990 og 1996. Vinstokkene er plantet i en gruset jord med kalksten. Vinmarkerne her har været behandlet biodynamisk, ligesom hans Chablis parceller bliver det.

      Det er ren Chardonnay, behandlet nidkært som hans Chablis’er bliver. Vinene ligger lang tid sur lie, og lagrer i mindst 16 måneder inden de flaskes uden filtrering og frigives til salg.

      Vinene er meget rene i frugten, besidder et mineralsk udtryk og holder en frisk syre som et lille piskeslag på tungen. Det er en lille vin på stor klinge, der holder mere end den lover.

       

    • 2022 Sancerre Blanc, Alexandre & Antoine Vetois

      kr. 325,00

      Sancerre Blanc kommer fra et plot på “Le Bois Sergent” i Champtin i byen Crézancy-en-Sancerre.

      Marken vender mod sydøst og jorden består af kalkholdig lerjord. En jordtype der både giver vinen kropog fylde, men også friskheden og de sprøde noter man kender Sancerre for.

      Alt dyrkes biodynamisk og bliver snart certificeret økologisk.

      Alt er håndarbejde og filosofien om at det hårde arbejde i vinmarken betaler sig for det resultat man får i kælderen mærkes tydeligt.

      Vinen lagres på skallerne i rustfri ståltanke for at tilføje struktur og krop i 10 måneder. Herefter hviler flaskerne yderligere 5-6 måneder inden de sættes til salg. Omhyggelig og præcision går hånd i hånd her. Ingen hurtige løsninger, man går hellere en omvej for selv den mindste gevinst.

    • 2022 La Cicatera, Garnacha, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 300,00

      La Cicatera var en af de vine jeg forelskede mig i ved aller første smagning med Alberto og Iker. Garnacha vinstokkene vokser i marker omkring Banos de Ebro i ca. 500 meters højde. Markerne består af kalkholdig jord med sandsten.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 6 måneder på franske fade og derefter 8 måneder i cementæg.

      Vinen er frisk og nyder godt af Garnachas sødmefulde frugt, men den højtliggende kalkholdige jord holder vinen i stram snor. Dvs. du får masser af charme og god frisk syre i samme mundfuld. Kan nydes som ung ved 14-16 grader, heldigvis!

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Førsteklasses garnacha fra kalkrig parcel med en distingveret, transparent signatur. Saftspændt og animerende, alt er i lod og vage her. Druens velkendte bolsjesødme er holdt flot i skak. Forfinet floral parfume, luftig, kalket frugt, levende syre og søde tanniner. 93 point.

      4 stjerner

    • 2022 Son de Arrieiro Blanco, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro

      kr. 300,00

      Treixadura, Lado og Loureira er de 3 anvendte druer til de hvide vine fra Son de Arrieiro. Førstnævnte er den mest benyttede med en andel på ca. 80-90 %.

      Druerne vinificeres hver for sig på ståltanke og ligger længe på lie’en for at intensivere energien og give liv til frugten i vinen. Lagringstiden inden de tappes på flaske er omkring 6 mdr.

      Du kan drikke denne uden nogen former for mad, men stik den gerne nogle muslinger, friske eller konserverede, rejer, rå eller kogte. I det hele taget alle mindre dyr fra havet, samt letsaltede retter af fisk og grøntsager. Den er frisk, næsten i den sprøde ende, men alligevel rundet af. En god syre skal nok sørge for du tager en tår mere.

      Alle vinmarker plejes med maksimalt fokus på miljøet og som Xulia siger, “jeg tilsætter ingenting”. Alt er biologisk og økologisk, og der tilsættes kun ganske lidt svovl når vinene aftappes, men kun hvis det er nødvendigt.

       

    • 2022 Bourgogne Blanc, Les Veuillots, Ovoide, Jérémy Arnaud

      kr. 295,00

      Bourgogne Blanc “Les Veuillots” er fra helt nye marker, tilplantet med Chardonnay i 2019. Der er to udgaver, en er lagret på betonæg den anden på brugte fade. Begge er allerede ret charmerende. “Ovoide” – betonæg udgaven er den mest moderne, meget ren og let mineralsk i udtrykket, super velegnet til mad. Den fadlagrede udgave “Bois” har smag og karakter som man kender det fra andre gode hvide Bourgogner.

       

    • 2022 Bourgogne Blanc, Les Veuillots, Jérémy Arnaud

      kr. 295,00

      Bourgogne Blanc “Les Veuillots” er fra helt nye marker på 1,70 ha, tilplantet med Chardonnay i 2019. Få meter adskiller markernes beliggenhed fra at være Bourgogne Tonnerre, dvs. øst-nordøst for Chablis by.

      Les Veuillots er håndhøstet og vinificeres delvist med hele klaser. Lie’n får lov at følge vinen under lagring. Halvdelen af vinen ligger 12-15 måneder på 228 liters barriques og resten på ståltanke. Herefter blandes de to dele til den endelige cuvée. I årgang 2022 er 50 % af fadene nye, resten er 2-5 år gamle.

    • 2022 Macon-Fuissé, Sophie Cinier

      kr. 295,00

      Lidt om Sophie Cinier og hendes vine.   Hendes hvide Bourgogner var nogle af de første jeg tog i sortimentet efter at have mødt hende i Paris. Hendes vine stod […]

    • 2022 Les Pieds sur Terre, Muscadet Sévre et Maine Sur Lie, Ménard-Gaborit

      kr. 280,00

      Les Pieds sur Terre er Francois Ménard personlige fortolkning af en moderne Muscadet.

      Druerne får lov at ligge med fuld skinkontakt og macererer i kort tid inden de presses. Efter gæring med naturligt forekommende gær, ligger vinen 7 måneder på lie’n inden aftapning. Der tilsættes et absolut minimum af sulfitter ved tapningen.

      Les Pieds sur Terre er Muscadet i en særlig liga, og den samlede produktion ligger omkring 4500 flasker.

    • 2022 Consonance, Jonathan Maunoury, Vin de France

      kr. 280,00

      Jonathan Maunoury har en ph.d. i kemi og har spenderet næsten 10 år som forsker inden for næste generations smartphone-skærme (i Storbritannien og Belgien), før han følte behovet for det […]

    • 2022 Bourgogne Pinot Noir, Le Clos, Sophie Cinier

      kr. 275,00

      Lidt om Sophie Cinier og hendes vine.   Hendes hvide Bourgogner var nogle af de første jeg tog i sortimentet efter at have mødt hende i Paris. Hendes vine stod […]

    • 2022 Cuesta de los Olivos, Finca Millara, Ribeira Sacra

      kr. 250,00

      Fra stejle skråninger i Ribeira Sacra med den skifer i jordbunden som er med til at give Menciadruen friskheden til los Olivos. Den imponerer med intense aromaer, en enorm drikkevenlig og alligevel struktureret vin. Hver eneste Mencia drue er håndhøstet til de 6600 flasker. Den kan uden problem drikkes i store slurke og bør serveres ved 14-16 grader.

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.