2020

Viser 37–42 af 42 resultater

    • 2020 Son de Arrieiro Tinto, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro

      kr. 240,00

      Druerne til de røde vine er Souson, Caino Tinto, Brancellao og Ferrol. De fleste af parcellerne er mellem 60 og 80 år gamle.

      Alle druer høstes og vinificeres hver for sig og lagres herefter på ståltanke i 12-15 måneder.

      Der tilsættes kun en minimal mængde af svovl, og kun hvis det er nødvendigt.

      Der er meget i de røde vine herfra der minder mig om rød Bourgogne. Ikke Pinot-smagen, men den rene duft, den røde fine frugt, rankheden og den forfriskende syre. Det er ikke for at sammenligne den med nogen anden vin, for Ribeiro vinene er helt sine egne, men de har samme læskende effekt som røde Bourgogner her.

       

    • 2020 Kuusu, Toro, Oxer Wines

      kr. 550,00

      Kuusu er en helt ny vin fra Oxer Wines.

      Et opkøb af en lille gammel parcel i Toro, dateret tilbage til 1920, har Oxer nu lavet sin første vin fra et område der mest er kendt for meget tunge og sødmefulde vine. Marken der ligger i 600 meters højde er beplantet med Tinta de Toro som er det lokale navn for Tempranillo og lidt Albillo Mayor.

      Vinen gæres i åbne fade, foudres og i cement æg (amfora) og lagres ca. 13 måneder i foudres inden aftapning.

      Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.

      Kuusu er det baskiske navn for et fugleskræmsel. I den baskiske mytologi jager Kuusu de onde ånder væk.

      Der blev tappet 903 flasker i årgang 2020.

    • 2020 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 325,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2020 Kalamity, Rioja, Oxer Wines

      kr. 775,00

      Kalamity er et kraftværk. Sirligt pakket ind til dig der vil have det absolut bedste fra Rioja Alta og Alavesa. Ideen her er at blande flere druer, Tempranillo, Garnacha, Viura og Garnacha Blanca, sådan som man har en gammel tradition for at gøre i Rioja. Garnacha druerne kommer fra en vinmark beliggende i 580 meters højde omkring Cardenas i Rioja Alta og dateres tilbage til 1903. Tempranillo druerne høstes fra vinmarker i 600 meters højde som har passeret 100 år.

      Druerne vinificeres hver for sig, på dels stål, cement æg, og foudres af fransk eg. Efter lagring blandes den endelige cuvée, hvor andelen af Tempranillo og Garnacha er nogenlunde lige stor.

      Vinen er til fremtiden og bør gemmes mindst 5, men gerne 10 år, for at udløse det fulde potentiale. En vin med et enormt duftspekter, mineralitet og længde. Gem den hvis du kan!

       

       

       

    • 2020 Condrieu, Aurélien Chatagnier

      kr. 245,00

      Condrieu med en præcision der leger med dine smagsløg.

      Vinen er på 100% Viognier som den skal være, fra to parceller i kommunen Limony.

      Druerne er alle håndhøstede og gæringen finder sted udelukkende ved hjælp fra de naturlige gærceller, og temperaturen holdes nede på 15-20 grader.

      Vinen lagrer i 8- 10 måneder på barriques, hvoraf 10 % fornyes hvert år, inden den tappes på flaske.

      Drik den ung og nyd Viogniers blomsterrige aromaer, eller gem den i kælderen og lad den forvandle sig til en mere kompleks vin med stor volume. Den skjulte syre holder vinen i flot balance hele vejen.

       

       

       

    • 2020 Viognier, IGP Collines Rhodaniennes, Aurélien Chatagnier

      kr. 100,00

      Denne hvide sprødhed er en lillesøster til Condrieu.

      Vinen er på 100% Viognier fra parceller i kommunen Limony.

      Druerne er alle håndhøstede og gæringen finder sted udelukkende ved hjælp fra de naturlige gærceller, og temperaturen holdes nede på 15-20 grader.

      Vinen lagrer ca. i 10 måneder på ståltanke inden aftapning.

      Drik den ung og nyd Viogniers blomsterrige aromaer til f.eks. asiatiske retter.

       

       

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.