Spanien

Viser 61–72 af 100 resultaterSorteret efter popularitet

    • Son de Arrieiro Anadas Blanco, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro (2022 release)

      kr. 350,00

      Anadas 2022 release er et blend af årgangene 2016, 2018, 2019, 2020.

      Treixadura, Lado og Loureira er de 3 anvendte druer til de hvide vine fra Son de Arrieiro. Førstnævnte er den mest benyttede med en andel på ca. 80-90 %.

      Druerne vinificeres hver for sig på ståltanke og ligger længe på lie’en for at intensivere energien og give liv til frugten i vinen. De enkelte færdigblandede vine lagres herefter på ståltanke ved lav temperatur, indtil Xulia skal bruge dem til sin “Anadas”. Herefter hældes den enkelte vin på træfade i ca. 20 dage, for derefter at blive blandet med de andre årgange på en ståltank hvor de igen lagrer ca. 6 måneder inden de tappes på flaske og frigives.

      Det giver en dybere og mere moden vin en årgangsvinene, der også kan stå op imod kraftige retter med bl.a. stegt fisk, lyst fjerkræ, mens alle former for skaldyr er en gave til vinen.

      “Jeg tilsætter ingenting” siger Xulia. Med det mener hun at alle vinmarker plejes med maksimalt fokus på miljøet. Alt er biologisk og økologisk, og der tilsættes kun ganske lidt svovl når vinene aftappes, men kun hvis det er nødvendigt.

       

    • 2020 Kuusu, Toro, Oxer Wines

      kr. 695,00

      Kuusu er en helt ny vin fra Oxer Wines.

      Et opkøb af en lille gammel parcel i Toro, dateret tilbage til 1920, har Oxer nu lavet sin første vin fra et område der mest er kendt for meget tunge og sødmefulde vine. Marken der ligger i 600 meters højde er beplantet med Tinta de Toro som er det lokale navn for Tempranillo og lidt Albillo Mayor.

      Vinen gæres i åbne fade, foudres og i cement æg (amfora) og lagres ca. 13 måneder i foudres inden aftapning.

      Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.

      Kuusu er det baskiske navn for et fugleskræmsel. I den baskiske mytologi jager Kuusu de onde ånder væk.

      Der blev tappet 903 flasker i årgang 2020.

    • 2020 Ahari, Rioja, Oxer Wines

      kr. 375,00

      Ahari er en af de nyere røde Rioja vine fra Oxer Wines. Efter opkøb af gamle parceller beplantet med Graciano, har Oxer valgt fra og med 2020 årgangen at erstatte den tidligere Artillero med Ahari. Ud over 70 % Tempranillo består den af 20 % Graciano fra kalkholdige skråninger, samt 10 % Viura. Druerne plukkes fra i alt 6 forskellige plots i omkring 600 meters højde. Vinmarkerne er ligger i Rioja Alavesa og er som alle andre i Oxers besiddelse ret gamle og her dateres de tilbage til 1942.

      Vinen gæres i foudres, den malolaktiske gæring sker i brugte franske fade på 500 og 600 liter hvor den fortsætter sin lagring i 11 måneder inden aftapning uden filtrering.

      Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.

      Navnet Ahari refererer til en rød alf fra den baskiske mytologi som går ud om natten og skræmmer folk for sjov.

       

    • 2021 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines

      kr. 375,00

      Fra Viura vinstokke i Rioja Alavesa, der er 100 år gamle produceres Iraun. Navnet betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen tilsættes få procent Garnacha Blanca afhængig af årgang. Vinen er af den friske type, hvor fadlagringen giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.

       

    • 2017 Lias Finas Blanco, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 170,00

      Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra den sydlige del af La Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.

      Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.

      Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd ufiltreret under 10 måneders fadlagring, deraf navnet Lias Finas, “Fine Lees” og endelig lagres den yderligere ca. 5 måneder på ståltanke.

      Du får en frisk hvidvin med stor dybde. Langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Lias Finas er en utrolig stærk vin med en stort lagringspotentiale, så hvis man er til gammel hvid Rioja, prøv at give den 10 år eller mere i kælderen.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.

    • 2023 Villacardiel, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 240,00

      Villacardiel stammer fra et område for foden af Sierra de Cantabria, og selve marken med ren Tempranillo ligger i 630 meters højde. Området er arkæologisk beskyttet, og ind i mellem findes en del af fortidens efterladenskaber i jorden og bag skjulte grotter.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 8 måneder på franske fade og derefter 6 måneder i cementtanke.

      Vinen er frisk, meget dybrød med noter af brombær og solbær med florale noter. Kan nydes som ung ved 16-18 grader, men udvikler sig klart positivt ved flaskelagring i et par år eller mere.

       

       

    • 2018 Diez Ballos, Garnacha, Bodegas Meler, Somontano

      Den oprindelige pris var: kr. 225,00.Den aktuelle pris er: kr. 150,00.

       

       

    • 2022 Everest, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 600,00

      Everest kommer fra et markstykke på lige under 1 hektar ved navn “La Choza” som ligger på en terrasse oven over Banos de Ebro i Rioja Alavesa.

      Det er ren Tempranillo plantet i 1965 i kalkholdig lerjord på et terræn med 11% stigning. Således er der ret god afvanding og vinstokkenes rødder må søge dybt for at suge vand op til planten.

      Marken dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper

      Vinen gæres naturligt og den malolaktiske gæring finder sted sporadisk i 500 liters nye franske fade.

      Everest lagres samlet 14 måneder på 500 liters fade inden den tappes. Den har brug for nogle års flaskelagring for at vise sit fulde potentiale.

       

       

    • 2022 La Cicatera, Garnacha, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 300,00

      La Cicatera var en af de vine jeg forelskede mig i ved aller første smagning med Alberto og Iker. Garnacha vinstokkene vokser i marker omkring Banos de Ebro i ca. 500 meters højde. Markerne består af kalkholdig jord med sandsten.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 6 måneder på franske fade og derefter 8 måneder i cementæg.

      Vinen er frisk og nyder godt af Garnachas sødmefulde frugt, men den højtliggende kalkholdige jord holder vinen i stram snor. Dvs. du får masser af charme og god frisk syre i samme mundfuld. Kan nydes som ung ved 14-16 grader, heldigvis!

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Førsteklasses garnacha fra kalkrig parcel med en distingveret, transparent signatur. Saftspændt og animerende, alt er i lod og vage her. Druens velkendte bolsjesødme er holdt flot i skak. Forfinet floral parfume, luftig, kalket frugt, levende syre og søde tanniner. 93 point.

      4 stjerner

    • 2022 Altún, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 190,00

      Altún er husets flagskib. Blandet af druer fra 3 af Riojas absolut bedste terroirs, beliggende i Rioja Alavesa.

      Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra de tre terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.

      Vinificeringen foregår i store tanke, mens lagringen af vinen sker på franske barriques og 500 liters fade i samlet 14 måneder.

      Der er meget smag i vinen, den omfavner smagsløgene og fadlagringen sammen med den friske syre giver en god rygrad til din grillmad eller anden mad der kan bruge et frisk kraftigt pust.

       

       

    • 2021 Glorya, Gil Berzal, Alavesa

      kr. 575,00
      Glorya er ren Garnacha fra Valcavada marken. Den er beliggende i 600 meters højde med stokke plantet i 1995. De står i en kalkholdig lerjord med grus og sten som bidrager til den friske frugt og ret florale vin.
      Valcavada dyrkes som alt andet helt uden brug af kemi med fokus på det regenerative og naturligvis økologisk.
      Druerne håndhøstes i 15 kilos kasser for at bevare klaserne hele på vej til vineriet.
      Macerationen foregår over ca. 20 dage med let overhældning. Efter første gæring hældes vinen på 500 liters franske fade hvor den malolaktiske gæring og lagring finder sted.
      Efter ca. 15 måneder tappes vinen uden klaring eller filtrering.
      Gil Berzal laver Garnacha på aller øverste niveau, en vin hvor energi og elegance er forenet i potentialet fra Alavesa.

       

       

       

       

    • 2022 Clos de Carravillar, Gil Berzal, Alavesa

      kr. 600,00
      Clos de Carravilar er navnet på en vinmark på blot 1 hektar, beliggende på en østvendt skråning lige nord for byen Laguardia. Den ligger i 560 meters højde og er plantet helt tilbage i 1936. Vinstokkene står plantet på en måde der ikke muliggør brug af traktor i marken, man brugte hest til det hårde arbejde for 90 år siden.

      Vinstokkene er plantet som “bush -vines” og med deres høje alder danner de smukke skulpturelle former.
      Helt i tidsånden er marken tilplantet med 80 % Tempranillo og 20 % fordelt på de lokale druer Calagrano, Viura, Malvasia, Garnacha, og Graciano. De dyrkes som alle Gil Berzals marker økologisk, helt uden brug af kemi.
      Saúl som laver vinen beskriver marken som nærmest magnetisk, noget som kun findes ganske få steder, men sådan et sted er Clos de Carravilar. Vinen er vibrerende og energisk, mineralsk og lavet til dig der også vil gemme.

       

       

       

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.