Shop

Viser 1–12 af 281 resultaterSorteret efter popularitet

    • 2018 Macerado Blanco, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 155,00

      Macerado er en tør aromatisk vin der har været i kontakt med drueskallerne hele vejen fra maceration (udblødning), under gæring og også lagringen på ståltanke har været med skindkontakt. Teknisk set er det en orangevin, men den er meget lidt orange, til gengæld meget spændende som hvidvin.

      Macerationen foregår i åbne cementkar over flere dage inden druer og saft hældes på ståltanke hvor gæringen får lov at finde sted. Det er udelukkende den naturlige gær der igangsætter gæringen og der tilsættes ikke kulturgær.

      Den er lavet på Viura fra meget gamle vinstokke. Vinstokken dyrkes på marker der grænser op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja fra syd mod nord til Navarra.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.

      Macerado er en markant hvidvin med et stærkt terroirpræg. Dens modne smag af let tørrede frugter og den pirrende syre gør den til en spændende gastronomisk partner.

    • Champagne Brut, Perpétuelle, Maurice Grumier

      Den oprindelige pris var: kr. 300,00.Den aktuelle pris er: kr. 220,00.

      Perpétuelle består af 60 % vin fra høståret 2015 og 40 % vin fra den solera Fabien startede i 2005. Den er blandet af 1/3 af hver af de tre druersorter Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. For en vin i sin klasse besidder den en flot dybde grundet reservevinen fra solera-systemet, men har også et sprødt citrus bid.
      Det er en fyldig og flot aperitifvin, men den kan nemt bruges til din middagsinledning også. En overlegen vin i sin klasse.

    • 2016 Beaujolais-Villages, Le Jeune Homme, Alexis de Benoist

      kr. 155,00

      Det her er som at drikke god Bourgogne, hvis du bare lige skifter Pinot Noir ud med Gamay druen. Den er lavet efter samme opskrift med længere skindkontakt, gæring ved hjælp af egne gærceller, og en længere lagring der giver vinen mere kompleksitet og dybde.

      Den har lige præcis fået den lagring så den på en måde er saftig og lækker, men samtidig har den smidt hvalpefedtet og tager dig et step højere op.

      Nyd den som rød Bourgogne ved 16 grader.

    • Champagne Cuvée de Reserve Brut, Gallimard

      kr. 350,00

      100% Pinot Noir fra marker rundt om Les Riceys.

      Husets flagskib, blandet af flere årgange, tilsat 20% vin de reserve, samt 10% Soleravin startet i 2009.

      Lagring min. 24 måneder på lie’n.

      Degorgering à la volée.

      Dosage 7 gr/l.

    • 2018 Fera Ferotge,Sumoll, Can Descregut, Penedès

      kr. 225,00

      Fera Ferotge er sin helt egen vin og kan ikke sammenlignes med andre spanske vine.

      Druen den laves på er Sumoll. En lokal drue i Penedes med en gammel historie. Oprindeligt lavede man vin til drueplukkerne og andre arbejdere i vinmarkerne på Sumoll, men var i en tid hvor de lyse farver i vinene ikke var anset som kvalitetsvine.

      I dag passer den perfekt ind i de vintyper der nydes mange af. Frugten er som en Pinot Noir, blandet med Gamay og Nebbiolo. Syren og strukturen minder en del om Piemonte-vinene, særligt Barbaresco og Barolo. Det er også en vin med lang holdbarhed, men alt efter temperament kan den også nydes ung. Helt som vinene fra Piemonte.

      Den er lys i farven, kræver store glas og gerne en tur i karaffel inden servering.

       

    • 2020 Nocturna, Rioja, Oxer Wines

      Den oprindelige pris var: kr. 175,00.Den aktuelle pris er: kr. 135,00.

      Nocturna er en once in a lifetime vin. Det er den fordi Oxer aldrig har lavet den før, og forventer ikke at gøre det igen.

      Den er et sammenkog af vine fra Kalamity, Suzzane, Artillero, Tartalo og Ahari. En gang imellem står man som vinmager med noget god vin der ikke vil bidrage til en i forvejen god cuvée som synes at have fundet sin rette balance. Derfor kan man have lidt “leftovers” fra en eller flere årgange i sine tanke. Nocturna er et blend af diverse gode sager, seriøst gode sager.

      Efter at have smagt vinen i det tidlige forår 2023 bad jeg straks om 300 flasker, dem kom jeg til at slås lidt for, men nu er de her og der kommer ikke flere…

       

       

    • 2018 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 375,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2020 Marko Gure Arbasoak, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      Den oprindelige pris var: kr. 275,00.Den aktuelle pris er: kr. 200,00.

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinene Marko og Marko Gure Arbasoak kommer. Det er sprøde hvidvine, med en virkelig spændende syreprofil. Druerne til begge lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) og Hondarribi Zuri (Gros Corbu), samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) til Gure Arbasoak. De er begge friske, vibrerende og alligevel afrundede. Hvis du vil have mad til, er de tørrede salte sager fra Pyrenæerne samt fisk og grøntsager et hit på tallerkenen.

       

    • 2015 Corpinnat Memoria Reserva Brut Nature , Can Descregut, Penedès

      Den oprindelige pris var: kr. 250,00.Den aktuelle pris er: kr. 190,00.

      Corpinnat er også en Cava. Can Descregut er en af blot 10 producenter i Penedès der laver Corpinnat, en betegnelse der passer mere på den man kender fra Champagne.

      Alle druer skal være de lokalt godkendte. Druerne skal være dyrket indenfor regionen, eller som hos Can Descregut på egen ejendom. Memoria fra Can Descregut lagres i min. 60 måneder før de frigives til salg. Basisvinen får lov at ligge 8 måneder sammen med lie’n, eller drueskallerne inden de tappes på flasker og lagres i yderligere 5 år.

      Memoria er en vin høstet af Xarel-Lo og Macabeu fra stokke der har rundet 50 år. Der tilsættes ingen dosage for at søde vinen, og bærer derfor betegnelsen Brut Nature. Vinene degorgeres løbende for at bevare mest mulig friskhed i vinene.

      Vinen har mange små fine bobler. Duften er dyb og med meget friske noter. Smagen er knastør og sidder i munden med sin vibrerende syre. Du kan sagtens lagre Memoria i yderligere 3-5 år efter temperement.

       

    • Manzanilla, Velo Flor, Bodegas Alonso

      kr. 300,00

      Velo Flor er resultatet af de bedste vine fra Jerez Superior marker.

      Vinene der er tilsat den fineste form for destillat, fra top Armagnac-producenten Laberdolive, er på 15 % alkohol. Den er lagret 9-10 år under flor i egne kældre, hvilket er længere end de fleste andre Manzanillas.

      Alle vine ligger på amerikanske 600 liters egetræsfade indtil aftapning.

      Velo Flor er en ret fyldig vin af sin slags, læskende og salt, men med langt længere smag end det Manzanilla normalt kendes for.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.