Spanien

    • 2019 Tartalo, Rioja, Oxer Wines

      kr. 1.400,00

      Tartalo stammer fra en blot 0,7 ha stor vinmark fra 1920, beliggende i 600 meters højde i Rioja Alavesa. På marken vokser druerne Tempranillo, Viura og Graciano, og alle benyttes til blandingen.

      Druerne afstilkes helt og vinificeres i åbne franske fade på 1000 liter. Den malolaktiske gæring sker på franske 600 liters fade hvor den også lagres efterfølgende 12 måneder.

      Vinen er Oxers topvin. En vin der klart bør gemmes, men dens ungdommelige saftighed vidner om en helt igennem stor vin der ikke bider, fordi tanninerne er perfekt modne og balancerer på et knivsæg med frugtsyren.

      Navnet Tartalo stammer fra en stor enøjet kæmpe fra den baskiske mytologi og er portrætteret på flaskens smukke etikette.

       

       

       

    • 2022 Kalamity, Rioja, Oxer Wines – magnum

      kr. 2.400,00

      Kalamity er et kraftværk. Sirligt pakket ind til dig der vil have det absolut bedste fra Rioja Alta og Alavesa. Ideen her er at blande flere druer, Tempranillo, Garnacha, Viura og Garnacha Blanca som vokser side om side, sådan som de er plantet for 100 år siden og sådan som man har en gammel tradition for at gøre i Rioja. Garnacha druerne kommer dog fra en vinmark beliggende i 580 meters højde omkring Cardenas i Rioja Alta og dateres tilbage til 1903. Resten af druerne høstes fra vinmarker i 600 meters højde som har passeret 100 år.

      Bortset fra enkelte år, plukkes og vinificeres druerne sammen. Udblødning og gæring foregår i åbne kar, mens lagring sker i 600 liters fade af fransk eg. Inden aftapning ligger vinen på cementæg i 2 måneder.

      Vinen er til fremtiden og bør gemmes mindst 5, men gerne 10 år, for at udløse det fulde potentiale, men det fede ved Oxers vine er at de kan nydes som unge også.

      En vin med et enormt duftspekter, mineralitet og længde. Gem den hvis du kan, men ikke for min skyld.

       

       

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.