Spanien

Viser 25–27 af 27 resultater

    • 2018 Macerado Blanco, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 100,00

      Macerado er en tør aromatisk vin der har været i kontakt med drueskallerne hele vejen fra maceration (udblødning), under gæring og også lagringen på ståltanke har været med skindkontakt. Teknisk set er det en orangevin, men den er meget lidt orange, til gengæld meget spændende som hvidvin.

      Macerationen foregår i åbne cementkar over flere dage inden druer og saft hældes på ståltanke hvor gæringen får lov at finde sted. Det er udelukkende den naturlige gær der igangsætter gæringen og der tilsættes ikke kulturgær.

      Den er lavet på Viura fra meget gamle vinstokke. Vinstokken dyrkes på marker der grænser op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja fra syd mod nord til Navarra.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.

      Macerado er en markant hvidvin med et stærkt terroirpræg. Dens modne smag af let tørrede frugter og den pirrende syre gør den til en spændende gastronomisk partner.

    • 2017 Lias Finas Blanco, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 170,00

      Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra den sydlige del af La Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.

      Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.

      Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd ufiltreret under 10 måneders fadlagring, deraf navnet Lias Finas, “Fine Lees” og endelig lagres den yderligere ca. 5 måneder på ståltanke.

      Du får en frisk hvidvin med stor dybde. Langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Lias Finas er en utrolig stærk vin med en stort lagringspotentiale, så hvis man er til gammel hvid Rioja, prøv at give den 10 år eller mere i kælderen.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.

    • Anadas, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 245,00

      Anadas er en helt unik vin. De 1500 flasker der er tappet forrige år kommer fra en solera der er startet i 2007 og Anadas blandes af minimum 5 årgange. Vinene den blandes af er Lias Finas der har ligget mindst 3 år på hhv. amerikanske og franske egetræsfade, men også akaciefade.

      Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra Cordovin i den sydlige del af La Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.

      Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.

      Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd sammen med skallerne minimum 36 måneder på fade.

      Du får en hvidvin med stor dybde og langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Anadas er en helt utrolig stærk vin med et stort lagringspotentiale hvis man er til gammel hvid Rioja. Prøv at give den 10, 20 år eller mere i kælderen.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes iøvrigt økologisk og efter biodynamiske principper.

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.