Anadas

Viser alle 4 resultater

    • Anadas, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 245,00

      Anadas er en helt unik vin. De 1500 flasker der er tappet forrige år kommer fra en solera der er startet i 2007 og Anadas blandes af minimum 5 årgange. Vinene den blandes af er Lias Finas der har ligget mindst 3 år på hhv. amerikanske og franske egetræsfade, men også akaciefade.

      Lias Finas er en tør fadlagret hvidvin fra Cordovin i den sydlige del af La Rioja Alta, der er kendt for at producere de bedste hvidvine.

      Druerne plukkes fra gamle Viura stokke der står plantet som bushwines, altså fritstående vinplanter uden opbinding. Markerne ligger op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja mod nord til Navarra.

      Lias Finas macereres i ca. 3 døgn inden den gæres sammen med skallerne på ståltanke. Den forstætter sin færd sammen med skallerne minimum 36 måneder på fade.

      Du får en hvidvin med stor dybde og langt mere karakter end normalt fra spanske hvidvine. Anadas er en helt utrolig stærk vin med et stort lagringspotentiale hvis man er til gammel hvid Rioja. Prøv at give den 10, 20 år eller mere i kælderen.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes iøvrigt økologisk og efter biodynamiske principper.

    • Son de Arrieiro Anadas Blanco, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro (2022 release)

      kr. 275,00

      Anadas 2022 release er et blend af årgangene 2016, 2018, 2019, 2020.

      Treixadura, Lado og Loureira er de 3 anvendte druer til de hvide vine fra Son de Arrieiro. Førstnævnte er den mest benyttede med en andel på ca. 80-90 %.

      Druerne vinificeres hver for sig på ståltanke og ligger længe på lie’en for at intensivere energien og give liv til frugten i vinen. De enkelte færdigblandede vine lagres herefter på ståltanke ved lav temperatur, indtil Xulia skal bruge dem til sin “Anadas”. Herefter hældes den enkelte vin på træfade i ca. 20 dage, for derefter at blive blandet med de andre årgange på en ståltank hvor de igen lagrer ca. 6 måneder inden de tappes på flaske og frigives.

      Det giver en dybere og mere moden vin en årgangsvinene, der også kan stå op imod kraftige retter med bl.a. stegt fisk, lyst fjerkræ, mens alle former for skaldyr er en gave til vinen.

      “Jeg tilsætter ingenting” siger Xulia. Med det mener hun at alle vinmarker plejes med maksimalt fokus på miljøet. Alt er biologisk og økologisk, og der tilsættes kun ganske lidt svovl når vinene aftappes, men kun hvis det er nødvendigt.

       

    • Son de Arrieiro Anadas Tinto, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro (2023 release)

      kr. 285,00

      Anadas 2023 Release er blandet af årgangene 2015, 2018, 2020.

      Anadas vinene fra Xulia Mar Bande Pivida er et kapitel for sig.

      Druerne til hendes røde vine er Souson, Caino Tinto, Brancellao og Ferrol.

      De høstes og vinificeres hver for sig og lagres herefter på ståltanke. De får lov at ligge indtil de skal bruges til denne Anadas. Hver årgangs vin kommer så på træfade i 20-30 dage og derefter tilbage på en større tank hvor de enkelte årgange blandes sammen til den færdige vin. Blandingen får så lov at lagre i yderlige et halvt år inden aftapning og frigivelse.

      Der er meget i de røde vine herfra der minder mig om rød Bourgogne. Ikke Pinot-smagen, men den rene duft, den røde fine frugt, rankheden og den forfriskende syre. Det er ikke for at sammenligne den med nogen anden vin, for Ribeiro vinene er helt sine egne, men de har samme læskende effekt som røde Bourgogner her.

       

    • Son de Arrieiro Anadas Blanco, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro (2023 release)

      kr. 285,00

      Anadas 2023 release er et blend af årgangene 2015, 2017, 2020.

      Treixadura, Lado og Loureira er de 3 anvendte druer til de hvide vine fra Son de Arrieiro. Førstnævnte er den mest benyttede med en andel på ca. 80-90 %.

      Druerne vinificeres hver for sig på ståltanke og ligger længe på lie’en for at intensivere energien og give liv til frugten i vinen. De enkelte færdigblandede vine lagres herefter på ståltanke ved lav temperatur, indtil Xulia skal bruge dem til sin “Anadas”. Herefter hældes den enkelte vin på træfade i ca. 20 dage, for derefter at blive blandet med de andre årgange på en ståltank hvor de igen lagrer ca. 6 måneder inden de tappes på flaske og frigives.

      Det giver en dybere og mere moden vin en årgangsvinene, der også kan stå op imod kraftige retter med bl.a. stegt fisk, lyst fjerkræ, mens alle former for skaldyr er en gave til vinen.

      “Jeg tilsætter ingenting” siger Xulia. Med det mener hun at alle vinmarker plejes med maksimalt fokus på miljøet. Alt er biologisk og økologisk, og der tilsættes kun ganske lidt svovl når vinene aftappes, men kun hvis det er nødvendigt.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Subtotal: kr. 144.815,00

    Se kurvKasse

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.