2023

    • 2023 Ancestral Albarino, Bodegas Albamar, Rias Baixas

      kr. 350,00

      Det her er seriøst niveau for en Pet Nat. Albarinos friske sprøde syre og høje energi er som skabt til Pet Nat.

      Der er ikke benyttet andet end den naturlige forekommende gær, ingen sulfitter, no nothing. Men den står så smuk og nøgen alene efter 9 måneder på lie’en med masser af fine bobler, citrus og stenfrugter.

    • 2023 Chablis, Vallée Clabory, Jérémy Arnaud

      kr. 365,00

      Marken dyrkes biodynamisk og planterne opbindes efter Guyot Simple metoden. Plantetætheden er høj, 8700 planter pr. hektar med flere forskellige kloner blandet.

      Klaserne presses hele og mosten gæres på stål. Vinene lagres på fade hvoraf 10-15 % er nye. Efter 1 års lagring blandes vinene fra fadene til den færdige cuvée, og lagres yderligere næsten et år på tanke inden aftapning.

      Imponerende hvad en “almindelig” Chablis kan i glasset.

    • 2023 Chablis, Sous le Parc, Jérémy Arnaud

      kr. 375,00

      Chablis “Sous le Parc” er en af de nye børn i klassen. Som navnet antyder støder marken næsten op til parken tilhørende den kendte producent og proprietær Chateau de Béru.

      Plottet på blot 0,23 ha blev tilplantet i 2019 og 2021 er dermed den første årgang i produktion.

      Marken dyrkes biodynamisk og planterne opbindes efter Guyot Simple metoden. Plantetætheden er høj, 8700 planter pr. hektar med flere forskellige kloner blandet.

      Klaserne presses hele og mosten gæres på stål. Vinene lagres på fade hvoraf 10-15 % er nye. Efter 1 års lagring blandes vinene fra fadene til den færdige cuvée, og lagres yderligere næsten et år på tanke inden aftapning.

      Imponerende hvad en “almindelig” Chablis fra unge stokke kan i glasset.

    • 2023 Chablis, Charmoy, Jérémy Arnaud

      kr. 395,00

      Chablis “Charmoy”

      Årgang 2023 er debutårgang for Charmoy. Et plot Jérémy har overtaget fra sine forældre. Alderen på vinstokkene er 40-45 år og har altså en perfekt alder for at yde på højeste klinge.

      Klaserne presses hele i modne årgange, og delvis i mindre årgange. Mosten gæres på stål. Vinene lagres delvis på fade hvoraf 10-15 % er nye, en mindre del lagres på cementæg. Efter 1 års lagring blandes vinene fra fadene til den færdige cuvée, og lagres yderligere næsten et år på tanke inden aftapning.

      Man bliver forkælet af Jérémy. Hans vine lover langt mere end hvad der står på etiketten.

      Etiketten på foto er ikke retvisende.

    • 2023 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines

      kr. 400,00

      80% Viura, 10% Calagraño,  10% Malvasía Riojana er 2023 blandingen. Alle fra vinstokke i Rioja Alavesa der er omkring 100 år gamle.

      Spontan gæring foregår i rustfri ståltanke, hvorefter vinen hældes på brugte franske fade på 600 liter hvor den lagres på lie’en. Efter ca. 7 måneder tappes den uden filtrering.

      Navnet Iraun betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen er af den friske type, hvor fadlagringen giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.

       

    • 2023 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 425,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarkerne til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen gæres i foudres på 1000 liter og den malolaktiske gæring sker i brugte 600 liters franske fade. Vinen lagrer på samme fade i samlet 10 måneder. Før aftapning tilbringer den 2 måneder på cement æg.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2023 Marko Terlegiz, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      kr. 450,00

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra Marko vinene kommer. Det er sprøde hvidvine, med en virkelig spændende syreprofil. Druerne lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) og Hondarribi Zuri (Gros Corbu), samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng).

      Marko Terlegiz er seneste og vildeste skud fra Oxers hånd. Druerne macererer i 2500 liters østrigske Stockinger foudres med naturlige gærceller. Herefter ligger den endnu 7 måneder på lie’n på hhv. 600 liters brugte franske egefade og den foudres den er gæret i. Det er den hidtil mest mineralske vin han har lavet i Txakoli, men også den mest udfordrende i kompleksitet og længde. Oxer kalder den for hans Grand Cru fra Txakoli.

      Giv den gerne tid i kælderen hvis du har tålmodighed.

    • 2023 Alma de Mar, Bodegas Albamar, Rias Baixas

      kr. 450,00

      Alma de Mar er en enkeltmarks vin fra vinstokke plantet i 1982. Druerne høstes meget tæt på vandkanten, dvs at marken rejser sig fra havet og lidt op i landet. De nederste stokke står i meget sandholdig jord og de øverste i mere leret jord.

      Druerne presses og gæres på stål. Vinen lagres i ståltanke og lie’en af de tynde skaller omrøres (battonage) gennem 8 måneder. Det er med til at give vinen mere fedme, tyngde og længde.

      Næsen er ret tæt og spækket med citrus, hav, skaller, yoghurt og stenfrugter. Lad den få nogle timer på karaffel inden festen starter, og gem gerne nogle år.

    • 2023 Bourgogne Blanc, Les Veuillots, Jérémy Arnaud – Magnum

      Den oprindelige pris var: kr. 650,00.Den aktuelle pris er: kr. 500,00.

      Bourgogne Blanc “Les Veuillots” er fra helt nye marker på 1,70 ha, tilplantet med Chardonnay i 2019. Få meter adskiller markernes beliggenhed fra at være Bourgogne Tonnerre, dvs. øst-nordøst for Chablis by.

      Les Veuillots er håndhøstet og vinificeres delvist med hele klaser. Lie’n får lov at følge vinen under lagring. Halvdelen af vinen ligger 12-15 måneder på 228 liters barriques og resten på ståltanke. Herefter blandes de to dele til den endelige cuvée. 25-40 % af fadene er nye, resten er 2-5 år gamle.

    • 2023 Bourgogne Pinot Noir, Les Veuillots, Jérémy Arnaud – Magnum

      Den oprindelige pris var: kr. 650,00.Den aktuelle pris er: kr. 500,00.

      Bourgogne Pinot Noir “Les Veuillots” er fra helt nye marker på 1,70 ha, tilplantet med Chardonnay i 2021. Det er samme markstykke som hans hvide Les Veuillots. Få meter adskiller markernes beliggenhed fra at være Bourgogne Tonnerre, dvs. øst-nordøst for Chablis by.

      Les Veuillots er håndhøstet og vinificeres delvist med hele klaser. Malolaktisk gæring foregår på 300 liters fade fra forskellige producenter. 25-40 % af fadene er nye, resten er 2-5 år gamle.

      Det her er lyst og let på tå uden det går ud over intensiteten i smagen. Det er labbelækker Bourgogne.

    • 2023 Chablis 1. Cru, Vau de Vey, La Grande Chaume, Jérémy Arnaud

      kr. 595,00

      Fra en lille parcel på den stejle 1. Cru mark “Vau de Vey” plukkes druerne til en helt særlig Chablis. La Grande Chaume hedder stykket der på fransk benævnes som “lieu-dit” (stykket imellem).

      Vinstokkene er mere end 40 år, og der presses nænsomt hele klaser, der gæres ved naturens egen kraft og helt uden indblanding fra kulturgær, eller fremmede kulturer.

      Vinen lagrer hele to år på franske barrique på 228 liter, samt 300 og 500 liters fade. Modigt i tider hvor vintrenden dikterer friskhed fremfor dybde, men det er heldigvis ikke bestemt af nogen hvordan god vin skal laves for at smage fantastisk.

      La Grande Chaume er en charmetrold som ung, men kan uden tvivl lægge yderligere lag på ved 10-15 års lagring.

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.