Shop

    • 2021 Marko Gure Arbasoak, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      kr. 275,00

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinen Marko Gure Arbasoak kommer.  Druerne lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) 60 % og Hondarribi Zuri (Gros Corbu) 10 %, samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) 10 %.

      70 % af vinen spontangærer i ældre foudres og 500 liters franske fade. Resten gæres i ståltank. Herefter lagres vinen ca. 9 måneder på lie’en med samme fordeling mellem fade og stål.

      Aftapningen sker uden filtrering.

      Fra Jyllandsposten 22/10-2023 

      Dragende, næsten underspillet hvid fra baskerlandet i det nordligste Spanien. Stilistisk helt sin egen, på den måde spejler den sit ophav med stor autenticitet. En præcis vin med nerve og en indre koncentration. Delvist fadgæret og lagret ni måneder på bærmen. Fuld af pærekvæde, saltet citron, halm, et strejf af syltet asie, og røgede sur lie-noter. Smagen er utrolig frisk, fast og præcis, aldrig klæbende eller tung, bare et fast greb, og så kommer der tørret frugt og salte harmonier i finalen. Biodynamisk dyrket. Vin for åbensindede sjæle med trænede ganer og sans for detaljen. 93 point.

      5 Stjerner

    • 2021 Marko Loretxoa, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      Den oprindelige pris var: kr. 325,00.Den aktuelle pris er: kr. 250,00.

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinene Marko, Marko Gure Arbasoak, Marko Skin og Marko Loretxoa kommer. Det er sprøde hvidvine, med en virkelig spændende syreprofil. Druerne til begge lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) og Hondarribi Zuri (Gros Corbu), samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) til Gure Arbasoak. De er friske, vibrerende og alligevel afrundede. Hvis du vil have mad til, er de tørrede salte sager fra Pyrenæerne samt fisk og grøntsager et hit på tallerkenen. Marko Loretxoa er tilmed lagret på egetræsfade under flor.

       

    • 2022 Iraun Blanco, Rioja, Oxer Wines

      Den oprindelige pris var: kr. 400,00.Den aktuelle pris er: kr. 225,00.

      80% Viura, 9% Calagraño, 4% Garnacha Blanca, 3% Maturana Blanca and 3% Malvasía Riojana. Således lyder blandingen, som dog kan variere fra år til år. Alle fra vinstokke i Rioja Alavesa der er omkring 100 år gamle produceres vinen Iraun.

      Spontan gæring foregår i rustfri ståltanke, hvorefter vinen hældes på brugte franske fade på 600 liter hvor den lagres på lie’en. Efter ca. 7 måneder tappes den uden filtrering.

      Navnet Iraun betyder at holde ud, og er Oxers hyldest til sit folk, baskerne, der holder verdens ældste sprog i live. Vinen er af den friske type, hvor fadlagringen giver vinen kompleksitet, struktur og en krydret sødme fra fadet, helt som en hvid Bourgogne.

       

    • 2021 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 425,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarkerne til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen gæres i fodres på 1000 liter og den malolaktiske gæring sker i brugte 600 liters franske fade. Vinen lagrer på samme fade i samlet 10 måneder. Før aftapning tilbringer den 2 måneder på cement æg.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2022 Ana de Altún, Viura – Malvasia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 190,00

      Ana de Altún er en hyldest til Alberto og Ikers mor.

      Vinen er blandet af ca. 85 % Viura og 15 % Malvasia. Vinstokkene er plantet er brødrenes bedsteforældre og er i dag 30-60 år gamle.

      Skråningerne som vinmarkerne ligger på er så stejle at al arbejde i løbet af året, samt høsten foregår ved håndkraft.

      Efter en kort koldmaceration/udblødning gæres druerne i franske fade ved 16 grader i 20-30 dage. I den efterfølgende lagringsperiode på ca. 3 måneder ligger skallerne endnu sammen med vinen, og omrøres en gang om ugen.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

       

       

       

       

    • 2021 La Cicatera, Garnacha, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 300,00

      La Cicatera var en af de vine jeg forelskede mig i ved aller første smagning med Alberto og Iker. Garnacha vinstokkene vokser i marker omkring Banos de Ebro i ca. 500 meters højde. Markerne består af kalkholdig jord med sandsten.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 6 måneder på franske fade og derefter 8 måneder i cementæg.

      Vinen er frisk og nyder godt af Garnachas sødmefulde frugt, men den højtliggende kalkholdige jord holder vinen i stram snor. Dvs. du får masser af charme og god frisk syre i samme mundfuld. Kan nydes som ung ved 14-16 grader, heldigvis!

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Førsteklasses garnacha fra kalkrig parcel med en distingveret, transparent signatur. Saftspændt og animerende, alt er i lod og vage her. Druens velkendte bolsjesødme er holdt flot i skak. Forfinet floral parfume, luftig, kalket frugt, levende syre og søde tanniner. 93 point.

      4 stjerner

    • 2021 Carralaguardia, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 1.200,00

      Carralaguardia er fra vinstokke plantet tilbage i 1951. Der er i alt 1,74 ha vinmarker som tilsammen giver omkring 600 flasker af denne gudedrik om året.

      Tempranillostokkene er plantet i kalkholdig lerjord med sandsten. Vi er højt oppe på et skrånende stykke jord hvor vinstokkenes rødder må søge dybt for at suge vand op til sig.

      Marken dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper.

      Alle druer til denne vin afstilkes i hånden, bær for bær inden den gæres naturligt. Den malolaktiske gæring finder sted sporadisk i 500 liters nye franske fade.

      Der er yderst få flasker til rådighed, blot 8 flasker er landet i DK i 2021!

      Carralaguardia lagres samlet 14 måneder på 500 liters fade inden den tappes. Den har brug for nogle års flaskelagring for at vise sit fulde potentiale.

       

       

    • 2022 Altún Rosé, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 170,00

      Særligt for denne rosé er at den udelukkende er produceret af Tempranillodruer, de samme som benyttes til flere af husets andre vine. Dvs. druer af højeste kvalitet. Den sarte farve opnås ved at lade bærrene (druerne) udbløde ganske lidt inden de presses nænsomt og skallerne tages fra.

      Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.

      Billedet er fra årgang 2021, der sælges 2022.

       

    • 2015 Barbaresco, Gaja, Piemonte

      Den oprindelige pris var: kr. 1.950,00.Den aktuelle pris er: kr. 1.650,00.

       

    • 2014 Barbaresco, Gaja, Piemonte

      Den oprindelige pris var: kr. 1.950,00.Den aktuelle pris er: kr. 1.650,00.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.