Spanien

Viser 1–12 af 93 resultaterSorteret efter seneste

    • 2022 Rambla Peligrés, Casa Balaguer, Alicante

      kr. 275,00

      Garnacha der er frisk og energisk med god struktur og stramt styret af en markant syre er præcis hvad der venter i Rambla Peligrés.

      Der høstes naturligvis manuelt og druerne fragtes i 20 kg. kasser.

      30 % hele klaser gæres med i cementtanke, og der laves en nænsom punch down i 12-15 dage. Herefter presses der let inden vinen hviler 10-12 måneder på cement.

      Det er vigtigt for Marta og Andrés at bevare frugtens intensitet og det mineralske præg.

    • 2024 Tragolargo, Casa Balaguer, Alicante

      kr. 140,00

      Tragolargo falder ind under kategorien ‘glu glu wines’. Vin skabt til at drikke i slurke uden at tøve. Navnet i sig selv antyder det, Trago = slurk, Largo = lang.

      Den er lavet på 100 % Monastrell, semi maceration carbonique for at fremstå frisk, blød og juicy. Den er lys i farven af en Monastrell at være, men til gengæld alt andet end kedelig. Det er et levende glas vin der hurtigt tager din opmærksomhed, nem at konsumere, meget nem at hygge med.

    • 2023 Laltre, Lagravera, Costers del Segre

      kr. 150,00

      Lagravera bygger hele deres filosofi op om at give mere tilbage til naturen end man tager. Alle vinmarker dyrkes biodynamisk og vinene er økologiske. Men det er langt fra hele […]

    • 2021 Tinto Natural, Lagravera, Costers del Segre

      kr. 195,00

      Lagravera bygger hele deres filosofi op om at give mere tilbage til naturen end man tager. Alle vinmarker dyrkes biodynamisk og vinene er økologiske. Men det er langt fra hele […]

    • 2024 Blanco Natural, Lagravera, Costers del Segre

      kr. 195,00

      Lagravera bygger hele deres filosofi op om at give mere tilbage til naturen end man tager. Alle vinmarker dyrkes biodynamisk og vinene er økologiske. Men det er langt fra hele […]

    • 2025 Albamar O Sebal, Bodegas Albamar, Rias Baixas

      kr. 275,00

      O Sebal er det tætteste vi kommer naturvin fra Xurxo.

      Hele Albarino drueklaser presses og gæres, mosten køles så den ikke gennemgår malolaktisk gæring. Der tilsættes ingen sulfitter undervejs, og vinene lagrer på lie’en 9-11 måneder inden aftapning. Ingen filtrering, ingen klaring, ingen stabilisatorer eller svovl, så nøgen som ingen andre af hans vine.

    • 2025 Albamar Albarino, Bodegas Albamar, Rias Baixas

      kr. 250,00

      Det her er flagskibet fra Xurxos hånd.

      Den er alt hvad en klassisk Albarino skal være. Frisk, fyrig, citrussyrlig, vibrerende, salt, mundvandsfremkaldende læskende. Dens fylde gør den til en sjov ledsager hele vejen gennem et måltid.

      Vinen kommer ud af druer plukket på flere af ejendommens parceller, dyrket økologisk når vejret tillader det. Nogle af markerne har rødder i sand helt nede ved havet, andre står lidt højere og længere inde i landet.

      Druerne presses direkte ved ankomst til vineriet, gennemgår alkoholisk gæring på ståltanke og lagres herefter på samme tanke i ca. 7 måneder på lie’en uden omrøring (battonage). Vinen gennemgår ikke malolaktisk gæring og fremviser på alle måder det klareste udtryk af den sprøde Albarino drue.

    • 2024 Clarete Natural, Lagravera, Costers del Segre

      kr. 195,00

      Clarete Natural er en af de gamle vintyper der vinder mere og mere frem. Den har mere farve end en rose og er lettere end rødvin. Den er læskende men samtidig seriøs.

      Monastrell er hoveddruen med 85 % hvor resten består af lokale druer hvoraf nogle ikke er officielt identificeret.

      90 % af skindet er fjernet fra Monastrell inden maceration, men man lader skindet sidde på de resterende 10 % sammen med de gamle druesorter.  Man laver daglig punch down og lader den malolaktiske gæring finde sted naturligt.

      Clarete er en slurk til tørst, til lyst og i nøden.

    • 2024 Tartalo, Rioja, Oxer Wines

      kr. 1.400,00

      Forsalg ! Vinen leveres Q2 2026.

       

      Tartalo stammer fra en blot 0,7 ha stor vinmark fra 1920, beliggende i 600 meters højde i Rioja Alavesa. På marken vokser druerne Tempranillo, Viura og Graciano, og alle benyttes til blandingen.

      Druerne afstilkes helt og vinificeres i åbne franske fade på 1000 liter. Den malolaktiske gæring sker på franske 600 liters fade hvor den også lagres efterfølgende 12 måneder.

      Vinen er Oxers topvin. En vin der klart bør gemmes, men dens ungdommelige saftighed vidner om en helt igennem stor vin der ikke bider, fordi tanninerne er perfekt modne og balancerer på et knivsæg med frugtsyren.

      Navnet Tartalo stammer fra en stor enøjet kæmpe fra den baskiske mytologi og er portrætteret på flaskens smukke etikette.

      98 point robertparker

       

       

    • 2024 Kalamity, Rioja, Oxer Wines

      kr. 1.100,00

      Forsalg ! Vinen leveres Q2 2026

       

      Kalamity er et kraftværk. Sirligt pakket ind til dig der vil have det absolut bedste fra Rioja Alta og Alavesa. Ideen her er at blande flere druer, Tempranillo, Garnacha, Viura og Garnacha Blanca som vokser side om side, sådan som de er plantet for 100 år siden og sådan som man har en gammel tradition for at gøre i Rioja. Garnacha druerne kommer dog fra en vinmark beliggende i 580 meters højde omkring Cardenas i Rioja Alta og dateres tilbage til 1903. Resten af druerne høstes fra vinmarker i 600 meters højde som har passeret 100 år.

      Bortset fra enkelte år, plukkes og vinificeres druerne sammen. Udblødning og gæring foregår i åbne kar, mens lagring sker i 600 liters fade af fransk eg. Inden aftapning ligger vinen på cementæg i 2 måneder.

      Vinen er til fremtiden og bør gemmes mindst 5, men gerne 10 år, for at udløse det fulde potentiale, men det fede ved Oxers vine er at de kan nydes som unge også.

      En vin med et enormt duftspekter, mineralitet og længde. Gem den hvis du kan, men ikke for min skyld.

      99 point robertparker

       

       

    • 2023 Villacardiel, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 240,00

      Villacardiel stammer fra et område for foden af Sierra de Cantabria, og selve marken med ren Tempranillo ligger i 630 meters højde. Området er arkæologisk beskyttet, og ind i mellem findes en del af fortidens efterladenskaber i jorden og bag skjulte grotter.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 8 måneder på franske fade og derefter 6 måneder i cementtanke.

      Vinen er frisk, meget dybrød med noter af brombær og solbær med florale noter. Kan nydes som ung ved 16-18 grader, men udvikler sig klart positivt ved flaskelagring i et par år eller mere.

       

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.