-
2018 Fera Ferotge,Sumoll, Can Descregut, Penedès
kr. 225,00Fera Ferotge er sin helt egen vin og kan ikke sammenlignes med andre spanske vine.
Druen den laves på er Sumoll. En lokal drue i Penedes med en gammel historie. Oprindeligt lavede man vin til drueplukkerne og andre arbejdere i vinmarkerne på Sumoll, men var i en tid hvor de lyse farver i vinene ikke var anset som kvalitetsvine.
I dag passer den perfekt ind i de vintyper der nydes mange af. Frugten er som en Pinot Noir, blandet med Gamay og Nebbiolo. Syren og strukturen minder en del om Piemonte-vinene, særligt Barbaresco og Barolo. Det er også en vin med lang holdbarhed, men alt efter temperament kan den også nydes ung. Helt som vinene fra Piemonte.
Den er lys i farven, kræver store glas og gerne en tur i karaffel inden servering.