2019 Sancerre Blanc, Clément & Florian Berthier – halvflaske

Tilbud

2019 Sancerre Blanc, Clément & Florian Berthier – halvflaske

kr. 80,00

Sancerre er en hvidvin fra marker beliggende omkring byerne Sainte Gemme og Sury en Vaux. Druerne vokser på marker hvor halvdelen består af Silex (flint) og den anden halvdel af kalksten og ler. Det giver vinmageren Clément, gode vilkår til at blande en harmonisk vin fra de to jordbundstyper.

Sauvignon Blanc druerne presses straks de når frem til vineriet, og mosten får lov at sætte sig i halvandet døgn inden gæringen findet sted. Herefter lagres vinen på tanke i de første 8 måneder på resterne af skallerne der bevarer liv og friskhed i vinen. Vinen tappes normalt i september måned året efter høsten. Den ekstra lagring ift. mange af naboerne betyder at vinen når en ekstra fylde og længde i smagen.

Vinen er da også meget frisk, men med en markant fylde og længde. En seriøs Sancerre nu kan nyde helt tilbagelænet med din grillede fisk, skaldyrsfadet, forårets grønt eller den lokale gedeost Crottin de Chavignol.

Sammenlign vare

De to brødre Clément og Florian er sønner af domainets nuværende ejer og far Jean-Marie Berthier. Et klassisk familie domaine hvor bedstefar endnu er med i det daglige arbejde.

Begge brødre har rejst flere steder i verden for at udvikle deres fagligheder, men med sigte for at returnere og overtage familiens ejendomme i hhv. Sancerre og Coteaux du Giennois.

De to sønner har delt det daglige arbejde op, således at Florian der har lært i Bourgogne og New Zealand har ansvaret for vinmarkerne, og Clément er ansvarlig for kælderarbejdet og salg.

Domainet producerer vine fra egne marker både i Sancerre, men også på den anden side af Loire-floden i det område der hedder Coteaux du Giennois der ligger ovenfor Pouilly-Fumé.

Her produceres vine på Sauvignon Blanc og Pinot Noir, helt som i Sancerre men også en smule rødvin på Gamay. Der laves både generisk, men også de yderst interessante enkeltmarks vine hvor terroiret viser sine tydelige forskelligheder.

Coteaux du Giennois er et område hvor vinene koster mindre, men giver dig meget for pengene. Helt klart et område vi kommer til at høre meget mere til.

Vinene fra Berthier adskiller sig ved at være lagret i længere tid på domainet, hvilket giver en mere fyldig smagende vin, men også lidt mere fedme i glasset. Resultatet giver dig en oplevelse af en mere komplet vin som du kan nyde mere tilbagelænet.

Tradition og fornyelse kan være så god en kombi når man forstår at håndtere det korrekt.

Årgang

Distrikt

Drue

Flaskestørrelse

Kommune

Land

Producent

Type

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Subtotal: kr. 1.650,00

Se kurvKasse

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.