2019 Aleph, Famille de Boel France, Cotes du Rhône Villages – Magnum

2019 Aleph, Famille de Boel France, Cotes du Rhône Villages – Magnum

kr. 300,00

Aleph er en Cotes du Rhone Villages vin fra Massif d’Uchaux, beliggende lidt nord for Gigondas. Det er et område omgivet af skove på skråningerne af det lille bjergmassiv.

Markerne er beplantet med 60 % Syrah og 40 % Grenache.

30 % af vinen lagres ca. 6 mdr. på 4-5 år gamle fade. Den begrænsede fadlagring holder vinens frugt frisk og pirrende.

Der benyttes kun naturligt forekommende gær, og altså ingen tilsætning af industrigær. Det bevarer en vis spænding og levende fornemmelse i vinen, hvor industrigær ofte får vinene til at ”flade ud”.

Aleph er det første bogstav i det fønikiske alfabet og betyder okse.

Oksen symboliserer vigtigheden af dyret for os mennesker, den udsøgte spise den er, den optræder på hundredevis af måder i gastronomien, så etiketten er en hyldest til dyret der her er omgivet af slagtere i et karnevalsoptog.

Vinen er tappet i april 2020 og er kun tilsat en anelse svovl/sulfitter som eneste tilsætning overhovedet.

Famille de Boel France

Saint-Joseph – Cornas – Côtes du Rhône Villages

 Nyt domaine i gammelt distrikt – Ind i mellem er det sundt med nytænkning, også i etablerede historiske vinområder. Famille de Boel France er et domaine drevet af passion, livsglæde og dygtighed. De ting i samspillet mellem talent, god jordbund, gunstigt klima og den seneste viden gør domainet meget interessant.

Familien på i alt 4 har slået sig ned i den nordlige del af Rhône-dalen for at leve drømmen ud som vinbønder. De har brugt nogle år på at søge små parceller ud, primært i nord, men også længere syd på i lidt højere liggende terræn, hvor friskheden kan bevares i vinene.

De dyrker alle deres vinmarker økologisk og efterlever biodynamikken til punkt og prikke, og de modtager næste år certifikatet herpå. (det tager 5 år at opnå)

Normalt er vinene fra den nordlige del af Rhône-dalen ret bekostelige. Det skyldes de stejle skråninger ned mod floden, hvor navne som Côte-Rôtie, Cornas og Hermitage frembringer store vine på druen Syrah. De vine hører til i superligaen med priser der matcher niveauet. Længere mod syd finder man andre kendte vinnavne, f.eks. Chateauneuf-du Pape og Gigondas. Det er ikke helt de vine jeg vil præsentere dig for her, men derimod nogle druetypiske vine fra mindre kendte parceller der omslutter de mere kendte vinmarker.

Der benyttes kun ældre fade til lagring af nogle af de røde vine. Andre tappes helt friske efter kort tids lagring på ståltanke. Det er en klar filosofi at udtrykke druernes smag og typicitet, samt afspejle den jord de står plantet i. Frugten i vinene er afgjort kølig, syren tilstedeværende men flot balanceret.

Årgang

Distrikt

Drue

,

Flaskestørrelse

Land

Producent

Kommune

Type

Indtast for at starte søgningen

Kurv

Ingen varer i kurven.

Interesseret i vin?

Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.