Spanien

Viser 1–12 af 38 resultater

    • 2018 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 275,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2017 Artillero, Rioja, Oxer Wines

      kr. 225,00

      I Rioja Alavesa laver Oxer en Tempranillo tilsat ca. 5 % Viura, kaldet Artillero. Vinstokkene dateres tilbage til 1922, hvilket giver meget lave høstudbytter. Til gengæld får vinen en ekstra dybde, samtidig med en saftspændt frugt. Den er absolut til den juicy side, og er et godt eksempel på hvor elegant ung Tempranillo kan fortolkes. Stilmæssigt minder den mere om en ung Bourgogne end om en traditionel rød Rioja. Et frisk pust ned ad en gammel sti.

       

       

    • 2021 El Bosque Habitado, Bodegas Sentencia

      kr. 110,00

      El Bosque Habitado er et blend af den hjemmehørende Bobal, ca. 60 %, samt 30 % Syrah og 10 % Garnacha, lidt årgangsafhængig. Det er en vin med af læskende frugt, ikke for hård syre samt bløde tanniner.

      Den macererer i kort tid og presses ganske blidt for at bevare finessen og friskheden i frugten. Herpå lagres den i blot 6 måneder på franske fade af variabel størrelse. Alt i alt en vin lavet til at blive drukket relativt ung. Den samlede produktion ligger på ca. 4000 flasker årligt.

    • 2020 Nocturna, Rioja, Oxer Wines

      kr. 145,00

      Nocturna er en once in a lifetime vin. Det er den fordi Oxer aldrig har lavet den før, og forventer ikke at gøre det igen.

      Den er et sammenkog af vine fra Kalamity, Suzzane, Artillero, Tartalo og Ahari. En gang imellem står man som vinmager med noget god vin der ikke vil bidrage til en i forvejen god cuvée som synes at have fundet sin rette balance. Derfor kan man have lidt “leftovers” fra en eller flere årgange i sine tanke. Nocturna er et blend af diverse gode sager, seriøst gode sager.

      Efter at have smagt vinen i det tidlige forår 2023 bad jeg straks om 300 flasker, dem kom jeg til at slås lidt for, men nu er de her og der kommer ikke flere…

       

       

    • 2021 La Cicatera, Garnacha, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 250,00

      La Cicatera var en af de vine jeg forelskede mig i ved aller første smagning med Alberto og Iker. Garnacha vinstokkene vokser i marker omkring Banos de Ebro i ca. 500 meters højde. Markerne består af kalkholdig jord med sandsten.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 6 måneder på franske fade og derefter 8 måneder i cementæg.

      Vinen er frisk og nyder godt af Garnachas sødmefulde frugt, men den højtliggende kalkholdige jord holder vinen i stram snor. Dvs. du får masser af charme og god frisk syre i samme mundfuld. Kan nydes som ung ved 14-16 grader, heldigvis!

       

      Fra Jyllands Posten 22/10-2023

      Førsteklasses garnacha fra kalkrig parcel med en distingveret, transparent signatur. Saftspændt og animerende, alt er i lod og vage her. Druens velkendte bolsjesødme er holdt flot i skak. Forfinet floral parfume, luftig, kalket frugt, levende syre og søde tanniner. 93 point.

      4 stjerner

    • 2018 Fera Ferotge,Sumoll, Can Descregut, Penedès

      kr. 120,00

      Fera Ferotge er sin helt egen vin og kan ikke sammenlignes med andre spanske vine.

      Druen den laves på er Sumoll. En lokal drue i Penedes med en gammel historie. Oprindeligt lavede man vin til drueplukkerne og andre arbejdere i vinmarkerne på Sumoll, men var i en tid hvor de lyse farver i vinene ikke var anset som kvalitetsvine.

      I dag passer den perfekt ind i de vintyper der nydes mange af. Frugten er som en Pinot Noir, blandet med Gamay og Nebbiolo. Syren og strukturen minder en del om Piemonte-vinene, særligt Barbaresco og Barolo. Det er også en vin med lang holdbarhed, men alt efter temperament kan den også nydes ung. Helt som vinene fra Piemonte.

      Den er lys i farven, kræver store glas og gerne en tur i karaffel inden servering.

       

    • 2018 Kalamity, Rioja, Oxer Wines

      kr. 725,00

      Kalamity er et kraftværk. Sirligt pakket ind til dig der vil have det absolut bedste fra Rioja Alta og Alavesa. Ideen her er at blande flere druer, Tempranillo, Garnacha, Viura og Garnacha Blanca, sådan som man har en gammel tradition for at gøre i Rioja. Garnacha druerne kommer fra en vinmark beliggende i 580 meters højde omkring Cardenas i Rioja Alta og dateres tilbage til 1903. Tempranillo druerne høstes fra vinmarker i 600 meters højde som har passeret 100 år.

      Druerne vinificeres hver for sig, på dels stål, cement æg, og foudres af fransk eg. Efter lagring blandes den endelige cuvée, hvor andelen af Tempranillo og Garnacha er nogenlunde lige stor.

      Vinen er til fremtiden og bør gemmes mindst 5, men gerne 10 år, for at udløse det fulde potentiale. En vin med et enormt duftspekter, mineralitet og længde. Gem den hvis du kan!

       

       

       

    • 2021 Villacardiel, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 180,00

      Villacardiel stammer fra et område for foden af Sierra de Cantabria, og selve marken med ren Tempranillo ligger i 630 meters højde. Området er arkæologisk beskyttet, og ind i mellem findes en del af fortidens efterladenskaber i jorden og bag skjulte grotter.

      Vinmarken dyrkes med største respekt for naturen og efter biodynamiske principper.

      Druerne håndplukkes i 11 kg bokse og gæres så naturligt som muligt med druernes egne gærceller. Vinen lagrer delvis 8 måneder på franske fade og derefter 6 måneder i cementtanke.

      Vinen er frisk, meget dybrød med noter af brombær og solbær med florale noter. Kan nydes som ung ved 16-18 grader, men udvikler sig klart positivt ved flaskelagring i et par år eller mere.

       

       

    • 2020 Altún, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 140,00

      Altún er husets flagskib. Blandet af druer fra 3 af Riojas absolut bedste terroirs, beliggende i Rioja Alavesa.

      Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra de tre terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.

      Vinificeringen foregår i store tanke, mens lagringen af vinen sker på franske barriques og 500 liters fade i samlet 14 måneder.

      Der er meget smag i vinen, den omfavner smagsløgene og fadlagringen sammen med den friske syre giver en god rygrad til din grillmad eller anden mad der kan bruge et frisk kraftigt pust.

       

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.