Spanien

Viser 1–12 af 91 resultater

    • 2019 Tremendus Rosé, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 50,00

      Tremendus Rosé er en Clarete. Den er smagsmæssigt lidt kraftigere en mange andre rosévine. Dens afsæt stammer fra den gang en Clarete var en lys rødvin, men den definition er nu meget forandret. I dag vil jeg omsætte det til at du blot får mere vin for få penge.

      Der er benyttet to traditionelle Rioja druer, Garnacha og Viura, som begge er vinificeret på ståltanke for at bevare mest mulig friskhed.

      Drik den som den er, men ellers skal den nok få din rejemad til at glide ned så nemt som ingenting.

    • Manzanilla Fina en Rama, Nave Trinidad, Barbadillo – halvflaske

      kr. 75,00

      Nave Trinidad er en lille bodega der har taget navn efter et af fem skibe der stævnede ud fra Sanlucar, som var de første succesfulde jordomsejlinger tilbage i 1519. Nu præcis 500 år efter blev de første Manzanillas fra denne lille bodega tappet under eget navn.

      Fugten, salten og vinden fra Atlanten er årsag til den enestående kvalitet man finder i den sprøde vin. Vinen er tappet “En Rama” dvs. direkte fra fadet uden filtrering. Den er meget vinøs og let drikkelig.

       

    • Manzanilla Pasada en Rama, Pastora, Barbadillo – halvflaske

      kr. 85,00

      Pastora er den første Manzanilla der blev eksporteret på flaske. Succes’en med at eksportere Sherry og Manzanilla på fade, fik grundlæggeren af Barbadillo, Benigno Barbadillo til at gå skridtet videre og begyndte derfor at markedsføre de flaskeaftappede vine. Derfor anses Pastora som en grundsten, og som den mest betydningsfulde af alle Manzanillas i dag.

      Grundvinen i Pastora stammer fra Barbadillos Solear solera. Herfra udvælges særlige fade og Pastora lagrer sine sidste år i selve bodegaen af samme navn helt nede ved floden.

      Vinen har kun været udgivet i sin nuværende form siden 2015. Her besluttede man hos det game vinhus at tappe en vin der minder om den der gav Barbadillo så stor succes tilbage i starten af 1800-tallet. Pastora der er afbilledet på etiketten ved ingen hvor blev af, men vinen er tilbage i fineste form.

       

    • 2020 Sabalo Blanco, Vino de la Tierra de Cadiz, Barbadillo

      kr. 90,00

      Sábalo er en frisk hvidvin lavet på økologiske Palomino-druer. Den er vinificeret på ståltanke for at bevare sit friske citruspræg.

      Takket være en langsom gæring og det lidt køligere kystklima, er vinen nærmest sprød i sit udtryk.

       

    • 2019 Marko, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      kr. 95,00

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinene Marko og Marko Gure Arbasoak kommer. Det er sprøde hvidvine, med en virkelig spændende syreprofil. Druerne til begge lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) og Hondarribi Zuri (Gros Corbu), samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) til Gure Arbasoak. De er begge friske, vibrerende og alligevel afrundede. Hvis du vil have mad til, er de tørrede salte sager fra Pyrenæerne samt fisk og grøntsager et hit på tallerkenen.

       

    • 2018 Corpinnat Reserva Brut Nature , Can Descregut, Penedès

      kr. 95,00

      Corpinnat er også en Cava. Can Descregut er en af blot 11 producenter i Penedès der laver Corpinnat, en betegnelse der passer mere på den man kender fra Champagne.

      Alle druer skal være de lokalt godkendte. Druerne skal være dyrket indenfor regionen, eller som hos Can Descregut på egen ejendom.

      Corpinnat Reserva Brut Nature fremstilles på ca. 60% Xarel-Lo, 35% Macabeu og 5% Parellada.

      Alle Corpinnats fra Can Descregut lagres i min. 24 måneder før de frigives til salg. Basisvinen får lov at ligge 6 måneder sammen med lie’n, eller drueskallerne inden de tappes på flasker og lagres der. Det er også her på flasken at at vinens fine bobler bliver til ved hjælp af naturlig gær.

      Corpinnat’en degorgeres i takt med efterspørgslen for at bevare friskheden i vinen. Der tilsættes ingen dosage for at søde vinen, og bærer derfor betegnelsen Brut Nature.

      Vinen har mange små fine bobler. Duften er aromatisk og tryller med din lugtesans, og smagen er knastør. Sådan som man gerne vil have den i sydens sol. Den er så forfriskende og læskende at det er meget svært at sige nej tak til et glas mere.

       

    • Manzanilla Fina en Rama Saca, Solear, Verano, Barbadillo – halvflaske

      kr. 95,00

      Solear Pasada Saca En Rama er en helt special Manzanilla.

      Dels er den minimum 8 år gammel og tappes uden filtrering, direkte fra fadet “En Rama”. Men som den eneste vin fra Barbadillo tappes den 4 gange om året. Den enkelte aftapning benævnes efter årstiden på flaskens etikette så man kan se hvilken udgave man sidder med.

      Årets forskellige sæsoner influerer på floren i fadene og dermed også på vinen, og derfor er vinene også forskellige.

      Alle vinene tappes i begrænset antal, og tilbydes i korte perioder af gangen.

      Primavera er tappet den 23. marts 2021.

      Hvis du endnu ikke har prøvet en frisk tør Manzanilla til din sushi, så har du et match made in heaven tilgode.

       

    • 2018 Macerado Blanco, Honorio Rubio, Rioja

      kr. 100,00

      Macerado er en tør aromatisk vin der har været i kontakt med drueskallerne hele vejen fra maceration (udblødning), under gæring og også lagringen på ståltanke har været med skindkontakt. Teknisk set er det en orangevin, men den er meget lidt orange, til gengæld meget spændende som hvidvin.

      Macerationen foregår i åbne cementkar over flere dage inden druer og saft hældes på ståltanke hvor gæringen får lov at finde sted. Det er udelukkende den naturlige gær der igangsætter gæringen og der tilsættes ikke kulturgær.

      Den er lavet på Viura fra meget gamle vinstokke. Vinstokken dyrkes på marker der grænser op til den gamle kongevej der løber gennem Rioja fra syd mod nord til Navarra.

      Alle vinmarker hos Honorio Rubio dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper.

      Macerado er en markant hvidvin med et stærkt terroirpræg. Dens modne smag af let tørrede frugter og den pirrende syre gør den til en spændende gastronomisk partner.

    • 2019 Tremendus Rosé, Honorio Rubio, Rioja – Magnum

      kr. 100,00

      Tremendus Rosé er en Clarete. Den er smagsmæssigt lidt kraftigere en mange andre rosévine. Dens afsæt stammer fra den gang en Clarete var en lys rødvin, men den definition er nu meget forandret. I dag vil jeg omsætte det til at du blot får mere vin for få penge.

      Der er benyttet to traditionelle Rioja druer, Garnacha og Viura, som begge er vinificeret på ståltanke for at bevare mest mulig friskhed.

      Drik den som den er, men ellers skal den nok få din rejemad til at glide ned så nemt som ingenting.

    • 2019 Patinegro Blanco, Vino de la Tierra de Cadiz, Barbadillo

      kr. 100,00

      Der bliver udelukkende benyttet økologiske druer til Patinegro. Den er ren Palomino der håndhøstes, presses nænsomt hvorefter den gennemgår en langsom gæring på ståltanke. Herefter lagrer den 12 måneder på ældre fade fra Manzanilla lagring, hvilket bringer en dybde og et saltet touch ind i vinene.

       

       

    • Manzanilla Fina en Rama, Levante, Arboledilla, Barbadillo

      kr. 100,00

      Levante er også kendt som den kraftige vind der blæser fra Middelhavet mød vest. Levante er også navnet på denne minimum 5 år gamle Manzanilla, lagret i Barbadillo’s katedral ved navn Arboledilla. Som navnet antyder så ligger Levante i den østlige del af kælderen og er under indflydelse af Middelhavets lune og salte vinde. Levante er kendetegnet ved sin friskhed der har nærmest citrusagtige undertoner. En vin er fremstår mere salt og frisk end sin søstervin, Poniente.

      Levante er tappet “En Rama” og dermed en ufiltreret aftapning fra udvalgte fade. Herved bevares mest mulig smag og liv, til stor glæde for dig som nyder af den friske, let salte drik.

       

    • Manzanilla Fina en Rama, Poniente, Arboledilla, Barbadillo

      kr. 100,00

      Poniente er ikke alene navnet på den kølige vind fra Atlanterhavet. Det er også navnet på denne minimum 5 år gamle Manzanilla, lagret i Barbadillo’s katedral ved navn Arboledilla. Som navnet antyder så ligger Poniente i den vestligste del af kælderen og er under indflydelse af Atlantens fugtige og kølige vind. Poniente er mere nøddeagtig og rund i sin smag end “søstervinen” Levante.

      Poniente er tappet “En Rama” og dermed en ufiltreret aftapning fra udvalgte fade. Herved bevares mest mulig smag og liv, til stor glæde for dig som nyder af den friske, let salte drik.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.