2020

Viser 1–12 af 27 resultater

    • 2020 Les Voraces, Famille de Boel France, Collines Rhodaniennes IGP

      kr. 90,00
      Syrah vinstokkene vokser rundt om familien de Boel France ejendom i det nordlige Rhone. Collines Rhodaniennes er parceller der omkranser de mere kendte AOP’er som Cornas og Saint-Joseph. Det er ren Syrah, en blødere vin end de mere kendte vine fra området, men velegnet til efterårets fuglevildt og hårvildt. Vinen er i den frugtige ende af smagsspektret og lagrer på ståltanke for at bevare sin friskhed.
      Vinen er gæret med den naturlige gær, dvs. ingen tilsætning af industrigær. Den bevarer derved en mere livlig smag og langt mere interessant karakter end hvis man havde benyttet industrielt fremstillet gær.
      Den er 100 % økologisk og bliver fra 2021 certificeret som biodynamisk vin. Ingen E-numre her!
    • 2020 Guilleret, Collines Rhodaniennes, Aurélien Chatagnier

      kr. 100,00

      100 % Gamay fra gennemsnitligt 35 år gamle stokke. Markerne er dyrket økologisk og som alle andre vine fra Auréliens univers høstet manuelt.

      Klaserne afstilkes og bærrene fermenterer semi-carbonic 4-5 dage inden de presses og spontangærer på tank.

      Vinen lagres 8-9 måneder på ståltanke inden den tappes uden filtrering.

       

       

    • 2020 Altún, Bodegas Altún, Rioja Alavesa

      kr. 140,00

      Altún er husets flagskib. Blandet af druer fra 3 af Riojas absolut bedste terroirs, beliggende i Rioja Alavesa.

      Vinen er 100 % Tempranillo og vinstokkene fra de tre terroirs omkring Banos de Ebro, Laguardia og San Vicente de la Sonsierra er alle mellem 25 og 70 år gamle.

      Vinificeringen foregår i store tanke, mens lagringen af vinen sker på franske barriques og 500 liters fade i samlet 14 måneder.

      Der er meget smag i vinen, den omfavner smagsløgene og fadlagringen sammen med den friske syre giver en god rygrad til din grillmad eller anden mad der kan bruge et frisk kraftigt pust.

       

       

    • 2020 Nocturna, Rioja, Oxer Wines

      kr. 145,00

      Nocturna er en once in a lifetime vin. Det er den fordi Oxer aldrig har lavet den før, og forventer ikke at gøre det igen.

      Den er et sammenkog af vine fra Kalamity, Suzzane, Artillero, Tartalo og Ahari. En gang imellem står man som vinmager med noget god vin der ikke vil bidrage til en i forvejen god cuvée som synes at have fundet sin rette balance. Derfor kan man have lidt “leftovers” fra en eller flere årgange i sine tanke. Nocturna er et blend af diverse gode sager, seriøst gode sager.

      Efter at have smagt vinen i det tidlige forår 2023 bad jeg straks om 300 flasker, dem kom jeg til at slås lidt for, men nu er de her og der kommer ikke flere…

       

       

    • 2020 Les Voraces, Famille de Boel France, Collines Rhodaniennes IGP – Magnum

      kr. 195,00
      Syrah vinstokkene vokser rundt om familien de Boel France ejendom i det nordlige Rhone. Collines Rhodaniennes er parceller der omkranser de mere kendte AOP’er som Cornas og Saint-Joseph. Det er ren Syrah, en blødere vin end de mere kendte vine fra området, men velegnet til efterårets fuglevildt og hårvildt. Vinen er i den frugtige ende af smagsspektret og lagrer på ståltanke for at bevare sin friskhed.
      Vinen er gæret med den naturlige gær, dvs. ingen tilsætning af industrigær. Den bevarer derved en mere livlig smag og langt mere interessant karakter end hvis man havde benyttet industrielt fremstillet gær.
      Den er 100 % økologisk og bliver fra 2021 certificeret som biodynamisk vin. Ingen E-numre her!
    • 2020 Son de Arrieiro Tinto, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro

      kr. 240,00

      Druerne til de røde vine er Souson, Caino Tinto, Brancellao og Ferrol. De fleste af parcellerne er mellem 60 og 80 år gamle.

      Alle druer høstes og vinificeres hver for sig og lagres herefter på ståltanke i 12-15 måneder.

      Der tilsættes kun en minimal mængde af svovl, og kun hvis det er nødvendigt.

      Der er meget i de røde vine herfra der minder mig om rød Bourgogne. Ikke Pinot-smagen, men den rene duft, den røde fine frugt, rankheden og den forfriskende syre. Det er ikke for at sammenligne den med nogen anden vin, for Ribeiro vinene er helt sine egne, men de har samme læskende effekt som røde Bourgogner her.

       

    • 2020 Saint-Joseph, La Sybarite, Aurélien Chatagnier

      kr. 250,00

      La Sybarite er en klasse Saint-Joseph. 100 % økologisk dyrket Syrah fra stejle skråninger i 4 kommuner – Ardoix, Charnas, Malleval og Limony, alle med granit i jordbunden.

      Druerne afstilkes inden de fermenterer i tank hvor daglig overpumpning for at åbne aromastofferne finder sted i 4-5 dage inden de presses og spontangærer ved ca. 30 grader.

      Malolaktisk gæring foregår på barriques hvor også den samlede lagring på i alt 12-15 måneder finder sted.

      Vinen tappes uden klaring eller filtrering.

       

      Billede svarer ikke til varens årgang som er 2020

       

    • 2020 Ahari, Rioja, Oxer Wines

      kr. 275,00

      Ahari er seneste røde Rioja fra Oxer Wines. Efter opkøb af gamle parceller beplantet med Graciano, har Oxer valgt fra og med 2020 årgangen at erstatte Artillero med Ahari. Ud over 60 % Tempranillo består den af 30 % Graciano fra kalkholdige skråninger, samt 10 % Viura. Druerne plukkes fra i alt 6 forskellige plots i omkring 600 meters højde. Vinmarkerne er ligger i Rioja Alavesa og er som alle andre i Oxers besiddelse ret gamle og her dateres de tilbage til 1942.

      Vinen gæres i foudres og i cement æg (amfora) og lagres ca. 13 måneder i foudres inden aftapning.

      Drikker du den ung, så anbefales kraftig proteinholdig kost, men gem den bare nogle år.

      Navnet Ahari refererer til en rød alf fra den baskiske mytologi som går ud om natten og skræmmer folk for sjov.

       

    • Son de Arrieiro Anadas Tinto, Xulia Mar Bande Pivida, Ribeiro (2023 release)

      kr. 285,00

      Anadas 2023 Release er blandet af årgangene 2015, 2018, 2020.

      Anadas vinene fra Xulia Mar Bande Pivida er et kapitel for sig.

      Druerne til hendes røde vine er Souson, Caino Tinto, Brancellao og Ferrol.

      De høstes og vinificeres hver for sig og lagres herefter på ståltanke. De får lov at ligge indtil de skal bruges til denne Anadas. Hver årgangs vin kommer så på træfade i 20-30 dage og derefter tilbage på en større tank hvor de enkelte årgange blandes sammen til den færdige vin. Blandingen får så lov at lagre i yderlige et halvt år inden aftapning og frigivelse.

      Der er meget i de røde vine herfra der minder mig om rød Bourgogne. Ikke Pinot-smagen, men den rene duft, den røde fine frugt, rankheden og den forfriskende syre. Det er ikke for at sammenligne den med nogen anden vin, for Ribeiro vinene er helt sine egne, men de har samme læskende effekt som røde Bourgogner her.

       

    • 2020 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 325,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • 2020 Saint-Joseph, Zélée, Aurélien Chatagnier

      kr. 365,00

      Fra udvalgte fade, ofte de bedste parceller i Limony tappes Zelée. Mængden varierer og afhænger af hvor mange fade Aurélien finder ekstraordinære nok.

      Det er meningen at Zelée skal kunne lagres længere tid end f.eks. La Sybarite.

      Den laves helt som de andre vine, afstilkes, afblødning og pump over i 4-5 dage inden presningen finder sted. Spontangæring i glasfibertank eller rustfrit stål og herefter lagring 14-15 måneder på barriques, hvoraf 10-20 % er nye.

       

      Billede svarer ikke til varens årgang som er 2020.

       

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Subtotal: kr. 158.490,00

    Se kurvKasse

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.