Standard

Viser 1–12 af 319 resultater

    • 2018 Corpinnat Reserva Brut Nature , Can Descregut, Penedès

      kr. 95,00

      Corpinnat er også en Cava. Can Descregut er en af blot 11 producenter i Penedès der laver Corpinnat, en betegnelse der passer mere på den man kender fra Champagne.

      Alle druer skal være de lokalt godkendte. Druerne skal være dyrket indenfor regionen, eller som hos Can Descregut på egen ejendom.

      Corpinnat Reserva Brut Nature fremstilles på ca. 60% Xarel-Lo, 35% Macabeu og 5% Parellada.

      Alle Corpinnats fra Can Descregut lagres i min. 24 måneder før de frigives til salg. Basisvinen får lov at ligge 6 måneder sammen med lie’n, eller drueskallerne inden de tappes på flasker og lagres der. Det er også her på flasken at at vinens fine bobler bliver til ved hjælp af naturlig gær.

      Corpinnat’en degorgeres i takt med efterspørgslen for at bevare friskheden i vinen. Der tilsættes ingen dosage for at søde vinen, og bærer derfor betegnelsen Brut Nature.

      Vinen har mange små fine bobler. Duften er aromatisk og tryller med din lugtesans, og smagen er knastør. Sådan som man gerne vil have den i sydens sol. Den er så forfriskende og læskende at det er meget svært at sige nej tak til et glas mere.

       

    • 2019 Le gras c’est la vie!, Famille de Boel France, IGP Méditerranée

      kr. 55,00

      Le gras c’est la vie er en hyldest til grisen, det fede i livet og i det hele taget livet.

      Vinen er Cotes du Rhone svar på en Beaujolais, forstået sådan at den kan og bør nydes ung. Det er saftig vin lavet på den sjældne druesort Caladoc, som er en krydsning af Grenache og Malbec.

      Det her er den vin du har stående på køkkenbordet mens du laver mad, og drikker når du spiser. Den er modstandsdygtig overfor ilt, så er der mere tilbage ryger den blot i køleskabet.

    • 2020 Je vous adore Rosé, Famille de Boel France, IGP Méditerranée

      kr. 75,00

      Je Vous Adore er en ren og frisk rosévin der nydes med og uden mad.

      Den laves på Caladoc-druen der er en krydsning af to velkendte druer Grenache og Malbec. Der høstes fra gamle vinstokke, og alt er biodynamisk.

      Druerne udblødes i kort tid for at trække lidt ekstrakt og ikke mindst farve ud af skallerne, hvorefter de gæres ved egen hjælp. Vinen vinificeres og lagre på ståltanke for at bevare sin kølige friskhed og frugtige udtryk.

      Etiketten prydes af de vilde urter og blomster der vokser mellem stokkene.

    • 2018 Beaune 1. Cru, Les Epenottes, Pierre Vincent Girardin

      kr. 465,00

      Det er fantastisk at drikke Pinot Noir på det her niveau. Det er så saftigt, præcist og læskende at flasken alt for hurtigt er tom.

       

      Navnet på Bourgognes måske hotteste vinmager er Pierre Vincent Girardin. Han har trådt sine første skridt i faderens vineri, og har dermed fået lige dele modermælk, lige dele vin.

       

      Hans far, Vincent Girardin solgte sin egen succesfulde virksomhed i 2012, men beholdte en del parceller for at lade sin søn overtage og føre en familiedrøm mere ud i livet. Sådan er det gået og i dag vinificerer Pierre familiens egne vinmarker og har langtidskontrakter på en del andre parceller i både Côte de Beaune men også i Côte de Nuits.

       

      Stilen i vinene er knivskarpe, saftige og juicy. At være 22 og så producere et så bundsolidt og sikkert produkt er imponerende. At finde så tæt på perfekt balance i både hvide som røde vine vidner om et sandt naturtalent, naturligvis også en enorm dygtighed og så har Pierre en baggrund der stiller ham særdeles godt.

      Det er ikke blot de hvide vine Pierre Girardin mestrer. De røde hører til i toppen af Cote de Beaunes mange flotte varianter. Han formår at gøre de røde vine ligeså besnærende som de hvide. Noget de færreste formår.

      Jeg tillader mig at råbe i koret at en ny stjerne er kommet til. Det er seriøs god vin vi har med at gøre, og jeg har endnu ikke mødt nogen der ikke bøjer sig i støvet for den kvalitet der er i hver en flaske.

    • 2019 Marko, Bizkaiko Txakolina, Oxer Wines

      kr. 95,00

      Oxer familien har et hus med omkringliggende vinmarker i Kortezubi i vinområdet Bizkaiko Txakolina, og det er herfra vinene Marko og Marko Gure Arbasoak kommer. Det er sprøde hvidvine, med en virkelig spændende syreprofil. Druerne til begge lyder de mundrette navne Hondarribi Zuri Zerretia (Petit Corbu) og Hondarribi Zuri (Gros Corbu), samt lidt Izkiota Txikia (Petit Manseng) til Gure Arbasoak. De er begge friske, vibrerende og alligevel afrundede. Hvis du vil have mad til, er de tørrede salte sager fra Pyrenæerne samt fisk og grøntsager et hit på tallerkenen.

       

    • Champagne Cuvée de Reserve Brut, Gallimard – halve

      kr. 125,00

      Halvflaske – 0,375

      100% Pinot Noir.

      Husets flagskib, blandet af flere årgange, tilsat 20% vin de reserve, samt 10% vin fra Solera af 6 årgange.

      Dosage 10 gr/l.

    • 2018 Suzzane, Rioja, Oxer Wines

      kr. 275,00

      Suzzane er opkaldt efter Leonard Cohen’s sang af samme navn, og vinen er som sangen, en hyldest til kvinder. Det er en meget elegant Garnacha fra stokke der daterer sig tilbage til 1903 og vokser i 580 meters højde. Vinmarken til de ca. 3000 flasker ligger i Rioja Alta omkring Cárdenas.

      Vinen både fermenteres og lagres delvis i brugte 500 liters franske fade og cement æg. Lagringen er ca. 12 mdr. inden den tappes på flaske.

      Den er saftig og intens, men med et elegant udtryk der kalder på en tår mere.

       

       

    • Manzanilla Fina en Rama, Levante, Arboledilla, Barbadillo

      kr. 100,00

      Levante er også kendt som den kraftige vind der blæser fra Middelhavet mød vest. Levante er også navnet på denne minimum 5 år gamle Manzanilla, lagret i Barbadillo’s katedral ved navn Arboledilla. Som navnet antyder så ligger Levante i den østlige del af kælderen og er under indflydelse af Middelhavets lune og salte vinde. Levante er kendetegnet ved sin friskhed der har nærmest citrusagtige undertoner. En vin er fremstår mere salt og frisk end sin søstervin, Poniente.

      Levante er tappet “En Rama” og dermed en ufiltreret aftapning fra udvalgte fade. Herved bevares mest mulig smag og liv, til stor glæde for dig som nyder af den friske, let salte drik.

       

    • 2016 Beaujolais-Villages, Le Jeune Homme, Alexis de Benoist

      kr. 80,00

      Det her er som at drikke god Bourgogne, hvis du bare lige skifter Pinot Noir ud med Gamay druen. Den er lavet efter samme opskrift med længere skindkontakt, gæring ved hjælp af egne gærceller, og en længere lagring der giver vinen mere kompleksitet og dybde.

      Den har lige præcis fået den lagring så den på en måde er saftig og lækker, men samtidig har den smidt hvalpefedtet og tager dig et step højere op.

      Nyd den som rød Bourgogne ved 16 grader.

    • Champagne Cuvée de Reserve Brut, Gallimard

      kr. 295,00

      100% Pinot Noir.

      Husets flagskib, blandet af flere årgange, tilsat 20% vin de reserve, samt 10% vin fra Solera af 6 årgange.

      Dosage 10 gr/l.

    Indtast for at starte søgningen

    Kurv

    Ingen varer i kurven.

    Interesseret i vin?

    Skriv dig op til nyheder fra Vintage Only.
    Du modtager særtilbud en gang om ugen, information om nye vinhuse i sortimentet, samt ekstraordinær information hvis der dukker noget op du ikke må gå glip af.